Lisa Kjær Gjessing, tidligere taekwondo-udøver på det danske kamplandshold

Lisa er tidligere taekwondo-udøver på det danske kamplandshold. I 2009 fik hun kræft i venstre hånd og fik i 2012 amputeret halvdelen af venstre underarm. Efterfølgende har hun genoptaget taekwondoen – nu som para-atlet, og hun har vundet en række titler bl.a. VM flere gange. I øjeblikket forbereder hun sig på de Paraolympiske Lege i Tokyo i 2020. Lisa er desuden jurist og mor til to piger.

Hun glæder sig til at være med til at sprede håb gennem Stafet For Livet. Lisa fortæller selv: ”Hvervet som ambassadør for Stafet For Livet, giver utroligt meget mening for mig, idét den måde, Stafet For Livet samler mennesker og står sammen om at bekæmpe cancer, er så meningsfuld og stærk. Dét, at bevæge sig sammen er både fysisk og symbolsk noget, der gør mennesker stærkere, og Stafet For Livet samler os på den smukkeste vis, både til at mindes og til sammen at stå stærkere i kampen mod kræft fremadrettet.”

Søren Gade, politiker og efterladt

Søren Gade mistede sin kone, og moderen til sine børn, til tarmkræft i 2008. ”Det er et hul, der aldrig vil forsvinde. Og når kræften rammer, så er det ikke kun den kræftramte, som bliver syg, men også familien” fortæller Søren Gade. 

”Når en familie rammes af kræft, så bliver man sat ud af spillet. Derfor er det så vigtigt, at vi alle er med til at styrke indsatsen mod kræft. Det er så vigtigt, at vi tænder et lys i mørket og får skabt håb hos de pårørende.”

Som ambassadør vil Søren Gade bidrage med sine egne oplevelser og erfaringer som pårørende.

”Jeg håber, at jeg med min historie er med til at gøre bare en lille bitte forskel for nogle mennesker, som har det rigtig svært. For det vigtigste er, at vi skal stå sammen og aldrig opgiver håbet.”

Daniel Svensson, Fighter og håndboldspiller

Daniel Svensson er en håndboldspiller for Skjern Håndbold og så er han Fighter. To gange har han været ramt af lymfekræft, så han ved, hvad det vi sige at kæmpe både på banen og uden for banen.

”Den første gang, jeg blev ramt af kræft var i 2013 og næste gang i 2016. Det var nogle utrolig hårde perioder. Specielt anden gang efter mit tilbagefald, var en rigtig hård og opslidende omgang. Jeg var både igennem et kemoforløb, højdosis kemoforløb med stamcellebehandling og stråling, ” fortæller Daniel Svensson. ”Under mine forløb fik jeg så stor støtte og blev vist som meget kærlighed fra utroligt mange mennesker. Det vil jeg gerne give bare en smule tilbage af”.
Derfor gik der heller ikke lang tid, fra Daniel Svensson blev kontaktet, til han takkede ja til at blive ambassadør for Stafet For Livet. 

Maria Montell, sanger og pårørende

For 3 år siden blev Maria Montell opmærksom på Stafet for Livet, da en frivillig fra Helsingør kontaktede hendefor at synge til lysceremonien: "Jeg blev meget begejstret for det positive koncept, som Stafet for Livet er. Det, at man i fællesskab kan samles om noget, så heftigt som kræft i mange timer og finde ud af, at man ikke er alene med sin historie om kræft." 

Maria Montell har selv været berørt af kræft: "Min far fik prostatakræft for nu 20 år siden! Det berørte hele familien meget" 

Derudover blev Marias fætters datter født med kræft: "Hun blev født med en kræftknude i hovedet, og familien var igennem en meget svær tid med operation og efterbehandlinger af et nyfødt barn. Det var jo ikke til at bære, at et nyt liv skulle starte på den grusomme måde"

Som ambassadør vil Maria Montell gerne bidrage med at gøre lyscermonien til en fælles smuk begivenhed. "Det skal være en ceremoni, hvor vi sender tanker ud i natten til alle dem, der kæmper og har mistet livet til kræften. Det har været helt unikt for mig at kunne være med til - og det vil jeg gerne fortsætte med".   

”Jeg synes, Stafet For Livet er et super koncept. Et koncept og en dag der er med til at forene mennesker, skabe håb, glæde og eftertænksomhed i en ellers svær tid”.
Daniel Svensson glæder sig til opgaven som ambassadør og ser frem til at besøge stafetter til sommer: ”Jeg håber, at min positive historie og tilgang til at fighte imod kræften kan hjælpe andre, der skal igennem en lignende situation. Jeg vil meget gerne opfordre andre til at turde snakke åbent om deres sygdom, selvom det til tider kan være rigtig svært”.

Hans-Kristian Vittinghus, badmintonspiller og efterladt

"Skal vi have kræft ned med nakken, så skal vi stå sammen, og det er netop det Stafet for Livet handler om. At kæmpe sammen!", sådan siger badmintonspiller Hans-Kristian Vittinghus. 

Hans-Kristian mistede sin far til kræft i sommeren 2016 efter 4,5 års sygdom. "Min far har altid været mit største forbillede på rigtig mange områder, så det var selvfølgelig et hårdt slag at miste ham. Men det var også hårdt at følge hele periode med kræften. Både i forhold til hvordan min far blev svagere og mere syg, men også hvordan det påvirkede hjemmet med min mor ved hans side," siger Hans-Kristian Vittinghus. 

Som ambassadør vil han hjælpe med at sprede ordet om stafetternerundt omi landet, så flest mulige kan få kendskab til arrangementet:

(foto: Raphael Sachetat)

"Jeg oplevede selv den fantastiske stemning på Frederiksbergs stafet i 2017, så selvfølgelig vil jeg hjælpe med sådan et fantastisk arrangement, hvis det kan hjælpe andre kræftramte familier". 

Hans-Kristian vil besøge stafetter i sommerens løb som ambassadør og bidrage til den gode stemning og dele sine erfaringer som pårørende og efterladt.

Karen Simonsen, designer og efterladt

"Da min mor døde lovede jeg hende at jeg ville fortælle vores historie til verden omkring os," sådan siger Karen Simonsen - og derfor takkede hun også med det samme ja til at blive ambassadør for Stafet For Livet.

Til daglig er hun designer og aktiv erhvervskvinde, men efter at have mistet sin mor i 2013 til kræft, engagerer hun sig nu også i at bekæmpe kræft og gøre en forskel for kræftramte. 

Min mors kræftforløb var et utrolig hårdt forløb - som ingen fortjener at gennemgå. Hvis hele verdens sundhed skal blive bedre - er det vigtigt at vi bidrager på alle niveauer, vi har et fælles ansvar for vores børn og børnebørns fremtid," fortæller Karen Simonsen. 

Flemming Toft, pårørende og sportskommentator

Flemming Toft har oplevet, at  både venner og nære familiemedlemmer har været ramt af kræft: ”Det var hårdt for alle involverede. Men gennem snak, gennem åbenhed, gennem fællesskab - og trods alt gennem et positivt syn - kan tage hånd om store dele af den smerte, der er forbundet med et kræftforløb”, fortæller Flemming Toft. Derfor glæder han sig også til at være ambassadør for Stafet For Livet.

”Jeg har lyst til være en del af et sammenhold, et fællesskab, der skaber håb og oplysning om kræft. Stafet for Livet er vi sammen om - det er her vi er aktive i mere end een forstand. Det er her vi er for og med hinanden”, siger Flemming Toft.  Som ambassadør vil Flemming Toft gerne være med til at sprede oplysning og sprede smil og håb.

Rikke Nielsen, tidligere håndboldspiller på kvindelandsholdet og Fighter

Rikke Nielsen har selv haft kræft i skjoldbruskirtelen: ”Jeg står med begge arme over hovedet og er i dag rask, men desværre kæmper mange i min familie og omgangskreds i mod den lede karl, og nogle har vi skulle acceptere at skulle sige farvel til”.
 
Derfor var Rikke Nielsen heller ikke i tvivl om, at hun gerne ville være ambassadør for Stafet For Livet. ”Jeg vil gerne vil gøre en forskel i kampen mod kræften! Jeg var så heldig selv at vinde mod den lede karl. Jeg melder mig ind i kampen for at mobilisere alle kræfter til at blive endnu klogere på behandlingsmuligheder og være med til at give flere gode prognoser i ambulatorierne rundt omkring, når man får sit livs chok og får at vide, man er syg”, fortæller Rikke Nielsen.

Rikke Nielsen

Rikke har som som ambassadør deltaget deltaget på stafetterne på stafetterne i Mors og Aalborg. Rikke har også tidligere stået åbent frem og fortalt om sin kræftsygdom i bogen ”Til sidst fløjt”, hvor hun fortæller om livet på håndboldbanen og livet med kræft.

”Stafet for Livet er et fantastisk arrangement. Det rummer alt det, jeg har fundet ud af, at livet handler om: fællesskab, ejerskab, holdånd, fight, at skabe resultater sammen etc. Jeg vil være med til at mindes dem der tabte til kræften og give håb til dem, der kæmper”, afslutter Rikke Nielsen.

Lykke Friis, prorektor for Københavns Universitet og pårørende

Som pårørende har Lykke Friis selv oplevet, hvor hårdt det er, når en nær bliver ramt af kræft. "Min kusine, der er midt i trediverne fik for nogle år siden konstatere uhelbredelige brystkræft. Jeg glemmer aldrig, da jeg fik beskeden. Der stod tiden bogstaveligt talt stille," fortæller Lykke Friis.

For Lykke Friis er det vigtigt, at der i kampen mod kræft også bliver fokus på de pårørende.
"I diskussionen om kræft overses det ofte, at kræften også rammer de pårørende – ægtefællen, datteren, sønnen osv. De skal ikke alene kæmpe med angsten, men også er nogle af hverdagens sande helte da, at de dag efter dag er der for deres kære. Så håb skal ikke kun gives til patienter, men også de nærmeste pårørende," siger Lykke Friis.   

Når Lykke Friis skal sætte ord på, hvorfor Stafet For Livet er vigtigt fokuserer hun på åbenhed og fællesskab: "Ligesom så mange andre sygdomme er også kræft omgivet af tabuer, og mange kæmper kampen alene, uden at søge hjælp i fællesskabet. Men som ligesom i atletikkens verden, går det altså også hurtigere og bedre i Stafet for Livet, hvis man løber i fælleskab. Det hjælper altid at tale med patienter i samme situation; men det hjælper så sandelig også at få et frirum, hvor man kan glemme alt omkring og blot levet i nuet". 

Per Larsen, tidligere chefpolitiinspektør og Fighter

Per Larsen

Per Larsen er Fighter og ved, hvad det vil sige at kæmpe. Han har fået fjernet en nyre og en binyre. Derudover har han haft hudkræft i ansigtet. "Jeg skal formentlig gå til jævnlige kontroller resten af livet. pt. er der en mindre rynke i panden m.h.t. den tilbageværende nyre, men lad os nu se, foreløbig er der ikke grund til panik," fortæller Per Larsen.

Per har deltaget på mange forskellige stafetter rundt om i landet: "Jeg finder, at det er meget nødvendigt at sætte fokus på kræften, folk har svært ved at tale om kræften - mange flygter ligefrem - og det er ikke det, man har brug for som kræftpatient eller pårørende."

"Ud over at kunne sende positive budskaber til andre, giver deltagelsen umådelig meget til mig selv personligt. Jeg finder det meget givende at tale med alle fra Fightere til alle de aktive deltagere, der uden at gemme sig støtter op omkring deres pårørende eller bekendte", fortæller Per Larsen. 

For Per Larsen er det vigtigt at være åben og positiv - og det vil han gerne bidrage med som ambassadør for Staft For Livet: "Jeg mener, at det er vigtigt at signalere, at man kommer længst med en positiv indstilling kombineret med en opfordring til at fortsætte kampen, så længe der er det mindste håb om et positivt udfald".

Anette Vestergaard, Fighter og Global Hero of Hope

Anette Vestergaard fik konstateret brystkræft da hun var 43 år gammel. På daværende tidspunkt var hun gravid med hendes tredje barn. ”Jeg var så taknemmelig for at være i live og endnu mere taknemmelig for, at jeg kunne fortsætte min graviditet og føde min lille dreng”.

Sidenhen er Stafet For Livet blevet en vigtig del af hendes liv. ”Jeg havde brug for at bruge min energi på noget meningsfuldt… og give noget tilbage. Jeg hørte om Stafet For Livet fra en ven i København, og hele konceptet med at tage en gul t-shirt på og være en del af begivenheden kunne jeg godt lide. Jeg var så spændt over det, at jeg overbeviste hele min familie, mine venner og endda nogle af forældrene til mine børns venner til at deltage i min hjemby".

Det er vigtigt for hende, at hendes børn er en del af oplevelsen. De er nu 4, 8 og 11 år gamle. ”Det giver dem en følelse af at være en del af noget større end dem selv og noget, der er meget meningsfuldt. De er især påvirkede under lysceremonien, men på en god måde. De stiller mange spørgsmål og de er ikke bange for at tale om de svære ting”.

Anette er udnævnt Global Hero of Hope for 2018.

Anne Gaardsdal, Fighter og Global Hero of Hope

Anne Gaardsdal fik konstateret en tumor i hjernen, som havde spredt sig til hendes rygrad, da hun var 25 år gammel. ”Sikke et år med masser af stråler og kemoterapi og tusinde af bivirkninger”, pustede Anne.

Anne beskriver hendes første stafet-oplevelse som en togtur med forskellige slags stop af følelser – håb, frygt, sorg, glæde og fællesskab. Hun kom med som frivillig, da Viborg holdte deres første stafet i 2017. Hendes togtur startede allerede ved det første intromøde. Inden mødet vidste hun ikke, hvad stafetten egentlig gik ud på, men efter mødet var hun ikke i tvivl om, at det skulle hun være en del af.

Som frivillig ved Stafet For Livet vil hun gerne gøre en forskel og give andre personer muligheden for at gøre en forskel. ”Som Fighter, vil jeg gerne give og vise håb til de, der kæmper mod kræften og fejre dem, som vandt 1-0 over kræften”. Det vigtigste ved Stafet For Livet er for hende, at det forener folk i kampen mod kræft på en positiv og aktiv måde, og viser Fighterne og alle pårørende, at de ikke er alene – ”Vi er en familie!”.

Anne er udnævnt Global Hero of Hope for 2018.

Gitte Restaino, Fighter og Global Hero of Hope

Gitte Restaino fra Skanderborg fik kræft i 2010, og har i dag været kræftfri i 6 år. "Stafet For Livet inspirerer mig til at hjælpe andre personer til at få et godt liv efter kræften. Måske endda et bedre liv end det var før kræften," fortæller Gitte. 

Hun besluttede, at hun ville få det til at give mening, at hun havde fået kræft: "Jeg gav aldrig op, fordi jeg troede på, at der ventede et godt liv for enden af tunnelen".

I dag er det vigtigt for Gitte at støtte andre kræftramte: "Når jeg kan give håb til andre og hjælpe dem med at forstå, at vi kan lære fra vores erfaringer og bruge dem i vores nye liv efter kræften, så giver kræften mening for mig," siger hun.

Gitte deltog som Fighter første gang i 2016: "Stafet For Livet giver os Fightere en unik mulighed for at fejre livet og kæmpe mod kræft i en ærlig og tillidsfuld atmosfære. Stafet For Life er et trygt rum, hvor du kan dele dine følelser med andre, som forstår, hvad du går igennem. 

Gitte er udnævnt Global Hero of Hope for 2017.

Stine Henriksen, Fighter og Global Hero of Hope

Stine Henriksen har været på begge sider af kræften. Hun mistede sin søster for mere end 10 år siden til modermærkekræft. ”Vi var meget tætte og fortrolige med hinanden. Jeg var med hende hele vejen, delte og deltog i alle kampene både fysisk og mentalt. Jeg fik en dybere forståelse for tankerne og frygten hos en terminal cancer patient, såvel som oplevelsen af afmagt når man mister en man elsker”.

Kun få år efter at miste sin søster, fik hun konstateret samme type kræftsygdom som sin søster. ”Jeg følte mig aldrig rigtig syg, kræften blev fundet og diagnosticeret på grund af min søsters sygdom og død, så jeg følte mig advaret, jeg følte, at jeg overlevede fordi hun ikke gjorde. Hvis hun ikke havde mistet livet, så havde jeg det nok”.

For Stine gav konceptet om Stafet For Livet fuldstændig mening på grund af solidariteten i alle 24 timer. ”Personer med kræft kæmper ikke kun om dagen, faktisk er det nætterne, der er de hårdeste, ensomheden, frygten, smerterne – hver dårlig følelse bliver forstærket om natten, og alle dårlige følelser føles lettere når solen står op og en ny dag begynder”. Derfor tog hun selv initiativ til at starte Stafet For Livet i Sorø fra bunden for tre år siden. Det var en kæmpe succes og stafetten har kun vokset sig større siden.

Stine er udnævnt Global Hero of Hope for 2018.

Malene Blomseth Bentsen, Fighter og Global Hero of Hope

Malene Blomseth Bentsen beskriver Stafet For Livet som en fantastisk rejse. Malene fik brystkræft, da hun var 35 år. Under sin behandling læste hun om Stafet For Livet i en avis, og nævnte det for sin søster: "Til min store overraskelse syntes min søster, det var en god ide at deltage - og det samme gjorde resten af min familie og venner. Første år deltog vi på Frederiksberg med holdet “Malenes Blandede Bolsjer” med cirka 20 holddeltagere. i 2016 deltog vi i Greve, og der var vi 114 på holdet. Det har været en fantastisk rejse". I dag er Stafet For Livet blevet en familietradition, som alle i Malens omgangskreds ser meget frem til. 

Det betyder meget for Malene at samle familien til Stafet For Livet: "Kræften påvirkede ikke kun mit liv, men hele min families. Min ældste søn var lige startet i skole, da jeg blev syg. Hans første år i skolen blev præget af min sygdom. Fx. så jeg anderledes ud, fordi jeg tabte håret". Så Stafet For Livet brugte også Stafet For Livet som en måde at få talt med børnene på. 

Det har vigtigt for Malene at være åben om sin sygdom og det er også derfor hun gerne vil dele den som ambassadør for Stafet For Livet. Malene er udnævnt som Global Hero of Hope for 2017. 

Jette Lyngholm, Fighter og Global Hero of Hope

I 2010 fik Jette Lyngholm besked om, at hun havde endetarmskræft med spredning til leveren. Hun fik også at vide, at de kun kunne tilbyde kemo som livsforlængende behandling: "Efter 15 operationer i lunger og lever og 30 kemobehandlinger har jeg været kræftfri siden februar 2014. Det er da fantastisk," fortæller Jette.
 
Fra start har Jette valgt at være åben omkring sit kræftforløb: "Når jeg fortæller min historie, oplever jeg, at jeg er med til at give håbet til andre. Det er jo det, det handler om - håbet må vi aldrig miste".
 
For Jette er det også vigtigt, at der indsamles penge til Stafet For Livet: "Om nogen ved jeg, hvor vigtigt det er, at vi får indsamlet midler til forskning. Selv har jeg deltaget i to forskningsprojekter omkring lunger og lever, og det har da haft en stor betydning for, at jeg er her i dag uden kræft," fortæller Jette. 
 
Som ambassadør vil Jette være med til at give håb til andre, og få flere Fightere og pårørende til at deltage i Stafet For Livet rundt om i landet.

Jette blev udnævnt som Global Hero of Hope i 2016.

Henriette Weibel, Fighter, Global Heros Of Hope og efterladt.

Henriette fortæller: ”I 2017 fik jeg konstateret brystkræft med spredning til de omkring liggende lymfer. Det var et hårdt og uretfærdigt slag, da min far havde haft uhelbredelig lungekræft siden 2012. En hård tid for os alle, idet vi begge gennemgik behandling og kæmpet for hver vores liv. Min far tabte kampen til kræften april 2019 efter at have kæmpet i 6 år. 

Mit første bekendtskab til Stafet For Livet ligger flere år tilbage, hvor jeg deltog på et familiehold ved Vordingborg Stafetten. Et familiehold, hvor vi mindes et familiemedlem og hyldet min far der kæmpet mod kræften på det tidspunkt. Jeg blev vildt begejstret for stafettens koncept og stafetten fik en stor plads i mit hjerte. I 2017 kort tid efter jeg selv havde fået brystkræft blev jeg spurgt om min hjælp for at få stafetten til Rødovre.

Fordi stafetten har så stor en plads i mit hjerte kunne jeg kun sig JA SELVFØLGELIG, men med forbehold da jeg som sagt lige var startet på mit behandlingsforløb. I august 2018 gik min far og jeg hånd i hånd fighter runden til Rødovre stafetten. Min første runde fighterrunde og min fars sidste fighterrunde. En oplevelse der har en stor plads i mit hjerte for min fars ord til mig under runden åbnet mine øjne for hvordan jeg kunne leve i nuet og kæmpe både for mig og alle andre.”

Henriette er udnævnt Global Hero Of Hope for 2019.

Michael Nehls, Fighter og Global Hero Of Hope

Michael fortæller: ”Jeg blev ramt af lymfekræft i 2011 og har siden kæmpet med bivirkninger som blandt andet epilepsi og kraftigt nedsat syn.
Det har naturligvis en enorm indvirkning på mit liv, men min kræftdiagnose har blot gjort mig stærkere.

Jeg er fuldblodsoptimist og forsøger at leve det liv, jeg altid har gjort. For det var et liv, jeg elskede.
Jeg har lyst til at inspirere andre til at leve livet, uanset hvad det bringer os. Vi skylder os selv og hinanden at fejre livet. For vi har kun det ene.
Og så husker jeg altid mig selv på; ”hvis jeg skal lære at leve med kræften, så skal den sgu også lære at leve med mig.”

Michael er udnævnt Global Hero Of Hope for 2019.

Susanne Ellehage Justesen, Fighter og Global Hero of Hope

Susanne er 53 år, fra Varde, Fighter, Global Hero Of Hope, bestyrelsesmedlem i Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Varde og medlem af Regionsrådet. Alt dette over en periode på blot 2 år.

For da Susanne var 51 år, fik hun konstateret brystcancer – som gjorde udslaget til at være med til at gøre en forskel for hendes selv og ikke mindst for alle andre, som er eller var i samme situation. Hun mistede hendes mor også til cancer, da hun var 17 år.

Hun har været drivkraften i flere aktiviteter der skaber sundhedsfremme og socialt netværk for cancerpatienter i Varde Kommune. Hun har således etableret og udviklet tilbud som gå- og løbeture, makeup kurser og er pt. i gang med at udvikle et nyt tilbud i samarbejde med DGI, som omhandler bl.a. spinning.

Nu arbejder hun ved jobcenteret i Varde kommune - for at være tættere på arbejdet som frivillig og hjemmet. Her har hun har desuden købt sig en el-cykel, netop for også her at kunne dyrke motion til og fra arbejde.

Drivkraften og motivationen finder hun i dét at gøre noget for andre.

Hun deltog således på sin første stafet i Ølgod i 2018, hvor hun var blevet spurgt om hun ville holde fightertalen. Efterfølgende har hun holdt tale på det årlige Kick-off, møde der markerer start på den sæson for alle stafetter i landet, samt lystalen i ved Stafet For Livet Skjern i 2019.

”Jeg blev meget overvældet af det fællesskab jeg oplevede på Stafet For Livet første gang jeg deltog. Dét at være der, sammen med andre. Man kæmper sammen, man krammer mennesker man ikke kender, man er sammen med ligesindede og deres familier. Det er en helt fantastisk oplevelse”

Susanne er udnævnt Global Hero of Hope for 2019.

Carsten Ege Møller, Fighter og Global Hero Of Hope

Carsten fortæller: ”Da jeg blev diagnosticeret med lymfekræft, ændrede mit liv sig i et split sekund. Jeg gik fra at være en aktiv familiefar til en kræftpatient, der gik gennem kemoterapi. Kræften forsvandt, og jeg troede, jeg var helbredt. Men et år efter kom kræften tilbage. Endnu engang gik jeg igennem kemoterapi og immunterapi. Heldigvis fungerede det, og jeg fik en knoglemarvstransplantation. Men desværre oplevede jeg alvorlige bivirkninger i mit neurale system, som gjorde, at jeg mistede førligheden og derfor skal bruge kørestol resten af mit liv - dog er jeg taknemmelig for, at der ikke er tegn på kræft i øjeblikket.

Helt siden min diagnose besluttede jeg at være åben om min kræft. Og jeg delte min historie på en Vlog "KEMOCARSTEN" på Youtube og Facebook. Gennem min Vlog håber jeg at inspirere andre mennesker til at holde håbet oppe og prøve at se på livets lyse side. Jeg har altid troet, at humor og latter er afgørende for at håndtere de hårde problemer i livet. Jeg startede min Vlog med at fortælle venner og fjern familie om min situation, men mange andre - både patienter, læger, sundhedspersonale og andre følger også min Vlog. Dette gør mig stolt og giver mig en følelse af mening gennem hele min kamp.

Da jeg blev bedt om at være “Global Hero Of Hope” - ambassadør for Stafet For Livet, så jeg det - ikke kun som en stor ære - men også som en måde for mig at give noget tilbage til andre. På Stafet For Livet oplevede jeg en samhørighed blandt kræftpatienter - ikke kun i min lokale by - men over hele verden. Det rørte mig dybt! Denne følelse blev fremhævet, da flere fra publikum kom efterfølgende og fortalte mig, hvordan de kunne relatere til min tale, og at jeg havde fået dem både til at smile, grine og kaste en tåre. Dette er, hvad jeg mener, Stafetten handler om: det skaber en følelse af enhed mellem kræftpatienter gennem håb, latter, tårer og smil ...

Følg gerne min Vlog på https://www.youtube.com/channel/UC8gUdZ0dbGGYfjYxVDifRYg

Carsten er udnævnt Global Hero Of Hope for 2019