Ambassadører for Stafet For Livet

Leon er den regerende OCR Short Course europamester og en af ​​de mest erfarne danske atleter inden for sporten, til trods for en sen debut i alderen af 24 år.

"I 2010 blev min mor for første gang ramt af brystkræft. Min far døde da jeg var 12 (2004) og derfor havde jeg en helt speciel forbindelse til min mor – jeg kunne ikke miste hende. Det gjorde jeg heldigvis heller ikke! På de 18 måneder lærte jeg alt om Kræftens Bekæmpelse og Stafet For Livet, som vi hyppigt deltog i. Hun døde i 2019 af selvsamme cancer, som desværre havde spredt sig så godt som den kunne. Det er et hul som føles dybere end jeg kan beskrive det, men jeg er evigt taknemmelig for de ekstra år vi fik sammen" - fortæller Leon. 

Om sin motivation for at være ambassadør for Stafet For Livet fortæller Leon: 

"Vi havde altid meget store hold med til Stafetten og jeg skabte noget af et røre for den gode sag. Nu vil jeg gerne ”forbi” kaptajn-rollen for mit eget hold og have et nationalt Stafet for Livet fokus. Dér tror jeg virkelig, at jeg kan gøre en forskel.

Stafetten samler folk. På tværs af vennegrupper, familie og bekendte – så tropper folk op i en fælles sag. Og de 24 timer er helt specielle, for man oplever utrolig meget på et døgn. Bedsteforældre der bager lidt lækkert, venner der kommer kort forbi og de mange snakke, som pludselig synes OK at have. Det elsker jeg!

Og intet kan måle sig med lysceremonien. Af alle de 24 timer, så rammer lysceremonien mig som det øjeblik hvor folk virkelig samles.

Lisa er tidligere taekwondo-udøver på det danske kamplandshold. I 2009 fik hun kræft i venstre hånd og fik i 2012 amputeret halvdelen af venstre underarm.

Efterfølgende har hun genoptaget taekwondoen – nu som para-atlet, og hun har vundet en række titler bl.a. VM flere gange, senest ved de Paraolympiske Lege i Tokyo i 2021. Lisa er desuden jurist og mor til to piger.

Hun glæder sig til at være med til at sprede håb gennem Stafet For Livet.

Lisa fortæller selv: ”Hvervet som ambassadør for Stafet For Livet, giver utroligt meget mening for mig, idét den måde, Stafet For Livet samler mennesker og står sammen om at bekæmpe cancer, er så meningsfuld og stærk. Dét, at bevæge sig sammen er både fysisk og symbolsk noget, der gør mennesker stærkere, og Stafet For Livet samler os på den smukkeste vis, både til at mindes og til sammen at stå stærkere i kampen mod kræft fremadrettet.”

Søren Gade mistede sin kone, og moderen til sine børn, til tarmkræft i 2008. ”Det er et hul, der aldrig vil forsvinde. Og når kræften rammer, så er det ikke kun den kræftramte, som bliver syg, men også familien” - fortæller Søren Gade. 

”Når en familie rammes af kræft, så bliver man sat ud af spillet. Derfor er det så vigtigt, at vi alle er med til at styrke indsatsen mod kræft. Det er så vigtigt, at vi tænder et lys i mørket og får skabt håb hos de pårørende.”

Som ambassadør vil Søren Gade bidrage med sine egne oplevelser og erfaringer som pårørende.

”Jeg håber, at jeg med min historie er med til at gøre bare en lille bitte forskel for nogle mennesker, som har det rigtig svært. For det vigtigste er, at vi skal stå sammen og aldrig opgiver håbet.”

Rikke Nielsen har selv haft kræft i skjoldbruskirtelen: ”Jeg står med begge arme over hovedet og er i dag rask, men desværre kæmper mange i min familie og omgangskreds i mod den lede karl, og nogle har vi skulle acceptere at skulle sige farvel til”.
 
Derfor var Rikke Nielsen heller ikke i tvivl om, at hun gerne ville være ambassadør for Stafet For Livet.

”Jeg vil gerne vil gøre en forskel i kampen mod kræften! Jeg var så heldig selv at vinde mod den lede karl. Jeg melder mig ind i kampen for at mobilisere alle kræfter til at blive endnu klogere på behandlingsmuligheder og være med til at give flere gode prognoser i ambulatorierne rundt omkring, når man får sit livs chok og får at vide, man er syg” - fortæller Rikke Nielsen.

Per Larsen er Fighter og ved, hvad det vil sige at kæmpe. Han har fået fjernet en nyre og en binyre. Derudover har han haft hudkræft i ansigtet. "Jeg skal formentlig gå til jævnlige kontroller resten af livet. pt. er der en mindre rynke i panden m.h.t. den tilbageværende nyre, men lad os nu se, foreløbig er der ikke grund til panik" - fortæller Per. 

Per har deltaget på mange forskellige stafetter rundt om i landet: "Jeg finder, at det er meget nødvendigt at sætte fokus på kræften, folk har svært ved at tale om kræften - mange flygter ligefrem - og det er ikke det, man har brug for som kræftpatient eller pårørende."

"Ud over at kunne sende positive budskaber til andre, giver deltagelsen umådelig meget til mig selv personligt. Jeg finder det meget givende at tale med alle fra Fightere til alle de aktive deltagere, der uden at gemme sig støtter op omkring deres pårørende eller bekendte"- afslutter Per. 

Jeg mistede min mor som syv-årig, og da jeg var tyve, måtte min fars nye kone også overgive sig til kræften. Min mormor og min moster - det er den brede grønthøster der har været forbi vores familie. Jeg lærte nærmest at det var den normale dødsårsag. Lev på lånt tid, indtil den rammer. Jeg kan mærke hvor dybt et følelsesmæssigt sår der stadig sidder lige under huden, når jeg hører om Stafet for Livet. Det er meget rørende fællesskab.

Jeg ved hvor vigtigt det er at kunne tale om sygdommen og være åben omkring både facts og følelser. Jeg har oplevet begge yderligheder - hos min biologiske mor var det hele omgivet med total tavshed og tabu, mens min stedmor var total åben og afklaret. Måden jeg gemmer begge oplevelser indeni er totalt væsensforskellige. Måske havde hun styrken til åbenheden fordi hun var sygeplejerske og havde hjulpet mange gamle og syge med at dø.

Så jeg ser frem til helt frivilligt at steppe tilbage ind i orkanens øje, og opleve noget forfærdeligt hårdt helt tæt på. Fordi det er så smukt og stort at stå ved det. Og allerede efter et enkelt møde på hovedkontoret har jeg lært en hel masse - om bl.a. behandlingsmuligheder og psykens betydning. Så jeg er lige så meget lærling som jeg er ambassadør. Glæder mig til at møde jer derude!

"Da min mor døde lovede jeg hende at jeg ville fortælle vores historie til verden omkring os" - sådan siger Karen Simonsen - og derfor takkede hun også med det samme ja til at blive ambassadør for Stafet For Livet.

Til daglig er hun designer og aktiv erhvervskvinde, men efter at have mistet sin mor i 2013 til kræft, engagerer hun sig nu også i at bekæmpe kræft og gøre en forskel for kræftramte. 

Min mors kræftforløb var et utrolig hårdt forløb - som ingen fortjener at gennemgå. Hvis hele verdens sundhed skal blive bedre - er det vigtigt at vi bidrager på alle niveauer, vi har et fælles ansvar for vores børn og børnebørns fremtid" - fortæller Karen Simonsen. 

Daniel Svensson er tidligere håndboldspiller for blandt andet Skjern Håndbold og så er han Fighter. To gange har han været ramt af lymfekræft, så han ved, hvad det vil sige at kæmpe både på banen og uden for banen.

”Den første gang, jeg blev ramt af kræft var i 2013 og næste gang i 2016. Det var nogle utrolig hårde perioder. Specielt anden gang efter mit tilbagefald, var en rigtig hård og opslidende omgang. Jeg var både igennem et kemoforløb, højdosis kemoforløb med stamcellebehandling og stråling” - fortæller Daniel Svensson:

”Under mine forløb fik jeg så stor støtte og blev vist som meget kærlighed fra utroligt mange mennesker. Det vil jeg gerne give bare en smule tilbage af”.

Derfor gik der heller ikke lang tid, fra Daniel Svensson blev kontaktet, til han takkede ja til at blive ambassadør for Stafet For Livet. 

For 3 år siden blev Maria Montell opmærksom på Stafet for Livet, da en frivillig fra Helsingør kontaktede hendefor at synge til lysceremonien: "Jeg blev meget begejstret for det positive koncept, som Stafet for Livet er. Det, at man i fællesskab kan samles om noget, så heftigt som kræft i mange timer og finde ud af, at man ikke er alene med sin historie om kræft." 

Maria Montell har selv været berørt af kræft: "Min far fik prostatakræft for nu 20 år siden! Det berørte hele familien meget" 

Derudover blev Marias fætters datter født med kræft: "Hun blev født med en kræftknude i hovedet, og familien var igennem en meget svær tid med operation og efterbehandlinger af et nyfødt barn. Det var jo ikke til at bære, at et nyt liv skulle starte på den grusomme måde"

Som ambassadør vil Maria Montell gerne bidrage med at gøre lyscermonien til en fælles smuk begivenhed. "Det skal være en ceremoni, hvor vi sender tanker ud i natten til alle dem, der kæmper og har mistet livet til kræften. Det har været helt unikt for mig at kunne være med til - og det vil jeg gerne fortsætte med".   

Flemming Toft har oplevet, at både venner og nære familiemedlemmer har været ramt af kræft: ”Det var hårdt for alle involverede. Men gennem snak, gennem åbenhed, gennem fællesskab - og trods alt gennem et positivt syn - kan tage hånd om store dele af den smerte, der er forbundet med et kræftforløb” - fortæller Flemming Toft. Derfor glæder han sig også til at være ambassadør for Stafet For Livet.

”Jeg har lyst til være en del af et sammenhold, et fællesskab, der skaber håb og oplysning om kræft. Stafet for Livet er vi sammen om - det er her vi er aktive i mere end een forstand. Det er her vi er for og med hinanden”, siger Flemming Toft. Som ambassadør vil Flemming Toft gerne være med til at sprede oplysning og sprede smil og håb.

Henriette fortæller: ”I 2017 fik jeg konstateret brystkræft med spredning til de omkring liggende lymfer. Det var et hårdt og uretfærdigt slag, da min far havde haft uhelbredelig lungekræft siden 2012. En hård tid for os alle, idet vi begge gennemgik behandling og kæmpet for hver vores liv. Min far tabte kampen til kræften april 2019 efter at have kæmpet i 6 år. 

Mit første bekendtskab til Stafet For Livet ligger flere år tilbage, hvor jeg deltog på et familiehold ved Vordingborg Stafetten. Et familiehold, hvor vi mindes et familiemedlem og hyldet min far der kæmpet mod kræften på det tidspunkt. Jeg blev vildt begejstret for stafettens koncept og stafetten fik en stor plads i mit hjerte. I 2017 kort tid efter jeg selv havde fået brystkræft blev jeg spurgt om min hjælp for at få stafetten til Rødovre.

Fordi stafetten har så stor en plads i mit hjerte kunne jeg kun sig JA SELVFØLGELIG, men med forbehold da jeg som sagt lige var startet på mit behandlingsforløb. I august 2018 gik min far og jeg hånd i hånd fighter runden til Rødovre stafetten. Min første runde fighterrunde og min fars sidste fighterrunde. En oplevelse der har en stor plads i mit hjerte for min fars ord til mig under runden åbnet mine øjne for hvordan jeg kunne leve i nuet og kæmpe både for mig og alle andre.

I slutningen af 2021 fik min mor konstanteret kræft og denne gang var jeg godt klædt på til at kæmpe sammen med min mor. I 2022 gik jeg fighterrunde, men denne gang med min mor. At have gået fighterrunde sammen med både min far og mor er en ubeskriveligmærkelig og uvirkelig oplevelse.”

Henriette er udnævnt Global Hero Of Hope for 2019.

Michael fortæller: ”Jeg blev ramt af lymfekræft i 2011 og har siden kæmpet med bivirkninger som blandt andet epilepsi og kraftigt nedsat syn.Det har naturligvis en enorm indvirkning på mit liv, men min kræftdiagnose har blot gjort mig stærkere.

Jeg er fuldblods optimist og forsøger at leve det liv, som jeg altid har gjort. For det var et liv, jeg elskede.
Jeg har lyst til at inspirere andre til at leve livet, uanset hvad det bringer os. Vi skylder os selv og hinanden at fejre livet. For vi har kun det ene.
Og så husker jeg altid mig selv på; ”hvis jeg skal lære at leve med kræften, så skal den sgu også lære at leve med mig.”

Michael er udnævnt Global Hero Of Hope for 2019.

Stine Henriksen har været på begge sider af kræften. Hun mistede sin søster for mere end 10 år siden til modermærkekræft.

”Vi var meget tætte og fortrolige med hinanden. Jeg var med hende hele vejen, delte og deltog i alle kampene, både fysisk og mentalt. Jeg fik en dybere forståelse for tankerne og frygten hos en terminal cancer patient, såvel som oplevelsen af afmagt når man mister en man elsker”.

Kun få år efter at have mistet sin søster, fik hun selv konstateret samme type kræftsygdom som sin søster. ”Jeg følte mig aldrig rigtig syg, kræften blev fundet og diagnosticeret på grund af min søsters sygdom og død, så jeg følte mig advaret - og jeg følte, at jeg overlevede, fordi hun ikke gjorde. Hvis hun ikke havde mistet livet, så havde jeg det nok”.

For Stine gav konceptet om Stafet For Livet fuldstændig mening på grund af solidariteten i alle 24 timer. ”Personer med kræft kæmper ikke kun om dagen, faktisk er det nætterne, der er de hårdeste - ensomheden, frygten, smerterne – hver dårlig følelse bliver forstærket om natten, og alle dårlige følelser føles lettere når solen står op, og en ny dag begynder”.

Derfor tog hun selv initiativ til at starte Stafet For Livet i Sorø fra bunden i 2015. Det var en kæmpe succes, og stafetten har kun vokset sig større siden.

Stine er udnævnt Global Hero of Hope for 2018.

Malene Blomseth Bentsen beskriver Stafet For Livet som en fantastisk rejse. Malene fik brystkræft, da hun var 35 år. Under sin behandling læste hun om Stafet For Livet i en avis, og nævnte det for sin søster: "Til min store overraskelse syntes min søster, det var en god ide at deltage - og det samme gjorde resten af min familie og venner. Første år deltog vi på Frederiksberg med holdet “Malenes Blandede Bolsjer” med cirka 20 holddeltagere. i 2016 deltog vi i Greve, og der var vi 114 på holdet. Det har været en fantastisk rejse". I dag er Stafet For Livet blevet en familietradition, som alle i Malens omgangskreds ser meget frem til. 

Det betyder meget for Malene at samle familien til Stafet For Livet: "Kræften påvirkede ikke kun mit liv, men hele min families. Min ældste søn var lige startet i skole, da jeg blev syg. Hans første år i skolen blev præget af min sygdom. Fx. så jeg anderledes ud, fordi jeg tabte håret". Så Stafet For Livet brugte også Stafet For Livet som en måde at få talt med børnene på. 

Det har vigtigt for Malene at være åben om sin sygdom og det er også derfor hun gerne vil dele den som ambassadør for Stafet For Livet. Malene er udnævnt som Global Hero of Hope for 2017. 

Anne Gaardsdal fik konstateret en tumor i hjernen, som havde spredt sig til hendes rygrad, da hun var 25 år gammel. ”Sikke et år med masser af stråler og kemoterapi og tusinde af bivirkninger” - pustede Anne.

Anne beskriver hendes første stafet-oplevelse som en togtur med forskellige slags stop af følelser – håb, frygt, sorg, glæde og fællesskab. Hun kom med som frivillig, da Viborg holdte deres første stafet i 2017. Hendes togtur startede allerede ved det første intromøde. Inden mødet vidste hun ikke, hvad stafetten egentlig gik ud på, men efter mødet var hun ikke i tvivl om, at det skulle hun være en del af.

Som frivillig ved Stafet For Livet vil hun gerne gøre en forskel og give andre personer muligheden for at gøre en forskel.

”Som Fighter, vil jeg gerne give og vise håb til de, der kæmper mod kræften og fejre dem, som vandt 1-0 over kræften”.

Det vigtigste ved Stafet For Livet er for Anne, at det forener folk i kampen mod kræft på en positiv og aktiv måde, og viser Fighterne og alle pårørende, at de ikke er alene – ”Vi er en familie!”.

Anne er udnævnt Global Hero of Hope for 2018.

Gitte Restaino fra Skanderborg fik kræft i 2010, og har i dag været kræftfri siden. "Stafet For Livet inspirerer mig til at hjælpe andre personer til at få et godt liv efter kræften. Måske endda et bedre liv end det var før kræften" - fortæller Gitte. 

Hun besluttede, at hun ville få det til at give mening, at hun havde fået kræft: "Jeg gav aldrig op, fordi jeg troede på, at der ventede et godt liv for enden af tunnelen".

I dag er det vigtigt for Gitte at støtte andre kræftramte: "Når jeg kan give håb til andre og hjælpe dem med at forstå, at vi kan lære fra vores erfaringer og bruge dem i vores nye liv efter kræften, så giver kræften mening for mig," siger hun.

Gitte deltog som Fighter første gang i 2016: "Stafet For Livet giver os Fightere en unik mulighed for at fejre livet og kæmpe mod kræft i en ærlig og tillidsfuld atmosfære. Stafet For Life er et trygt rum, hvor du kan dele dine følelser med andre, som forstår, hvad du går igennem. 

Gitte er udnævnt Global Hero of Hope for 2017.

I 2010 fik Jette Lyngholm besked om, at hun havde endetarmskræft med spredning til leveren. Hun fik også at vide, at de kun kunne tilbyde kemo som livsforlængende behandling: "Efter 15 operationer i lunger og lever og 30 kemobehandlinger har jeg været kræftfri siden februar 2014. Det er da fantastisk," fortæller Jette.
 
Fra start har Jette valgt at være åben omkring sit kræftforløb: "Når jeg fortæller min historie, oplever jeg, at jeg er med til at give håbet til andre. Det er jo det, det handler om - håbet må vi aldrig miste".
 
For Jette er det også vigtigt, at der indsamles penge til Stafet For Livet: "Om nogen ved jeg, hvor vigtigt det er, at vi får indsamlet midler til forskning. Selv har jeg deltaget i to forskningsprojekter omkring lunger og lever, og det har da haft en stor betydning for, at jeg er her i dag uden kræft," fortæller Jette. 
 
Som ambassadør vil Jette være med til at give håb til andre, og få flere Fightere og pårørende til at deltage i Stafet For Livet rundt om i landet.

Jette blev udnævnt som Global Hero of Hope i 2016.