INFORMATION - en anderledes stafet, som vi aldrig glemmer!

Tusind TAK til alle Jer der bakkede op om den utraditionelle virtuelle udgave af Stafet for livet i Billund kommune! Tak til fightere, holddeltagere, frivillige, sponsorer og alle der bidrog til at det blev en rigtig god dag.

Tak til Mette Gustavsen for smuk sang og til Louise Sandfeld for den meget rørende og nærværende tale til lys ceremonien.


Også tak til Jer vi besøgte på vores rundtur med livesending.


Til lørdagens livesending fra lys ceremonien var der desværre tekniske udfordringer, så mange oplevede dårlig forbindelse på Facebook, så I ikke fik hele talen med. Så derfor kommer her Louises smukke og nærværende tale i sin helhed:

For et år siden deltog jeg i min første stafet for livet - min elskede mand og mine børns kærlige far, var et halvt år forinden blevet erklæret uheldbredelig syg af kræft hjernen - og derfor skulle vi selvfølgelig være med til til årets stafet. På mange måder så føles det som var det igår - og omvendt så føles det som en evighed siden.

Når kræft rammer…

så ændrer det vores liv på et SPLITSEKUND. Vi har en følelse af at være uovervindelig og vi har planer for mange år ud i fremtiden. Men pludselig bliver vores verden indsnævret til det helt nære og fundamentale. Tid bliver pludselig en underlig størrelse der både arbejder med en og mod en...

Når kræft rammer…

så mister vi KONTROLLEN. Alt bliver vendt op og ned, vi kan pludselig føle at vi er blevet statister i vores eget liv - det er ikke længere os selv der sætter agendaen og mange ting kan virke nytteløse og uretfærdige. VI skal acceptere at leve i en ny hverdag og en ny virkelighed, som vi ikke selv er herre over og som vi ikke altid selv kan bestemme udfaldet af.

Når kræft rammer…

så forsøger vi at GRIBE FAT i det vi kan og holde fast i de øjeblikke og de små ting, hvor vi føler at vi kan gøre en forskel, - hvor vi kan være noget for os selv og for andre og hvor vi kan bidrage med noget og hvor tingene giver mening - og netop ved at deltage i Stafet for livet fik vi følelsen af mening og af at kunne give noget til andre, at kunne tage kontrollen for en stund i en ellers svær tid.

Når kræft rammer…

så er det ikke kun den der bliver syg der bliver ramt - kræft rammer en hel familie, en hel venneflok, en arbejdsplads og hele omgangskredsen. Som pårørende kan det være svært at vide hvordan man skal gribe det an - men kan nemt komme til at føle afmagt og være bange for at træde forkert - hvad må man, hvad kan man være bekendt og hvad er ikke okay.

Bent gjorde det LETTERE at være pårørende. Bents mantra var hele forløbet igennem at være åben, ærlig og omfavnende. Det er vigtigt at man som pårørende ikke føler berøringsangst - som kræftramt har man netop brug for samværet og fællesskabet. Igen var stafet for livet et fantastisk symbol på det sammenhold og nærvær som vi i hele forløbet mærkede fra vores familie og venner. Sammenholdet og fællesskab i stafet for livet gav os styrke og fornyet energi- sammen er vi stærke og det har vi brug for!

Kræft er ikke retfærdig, kræft er ikke fair - livet er ikke altid fair...

Når kræft rammer…

så minder det os om hvor dyrebar livet er, hvor vigtigt det er at sætte pris på det vi har og dem vi har. At nyde hinanden mens vi kan og gøre det vi drømmer om nu. Der er mange ting som vi tager for givet her i livet - det er vi alle som er her i dag blevet mindet om på hårdeste vis - så vælg dine kampe med omhu og husk hinanden og livet.

Bent vandt ikke kampen mod kræften - kampen var uretfærdig og ulige...

Som efterladt kan man bagefter stå tilbage med frustrationer, vrede og afmagt… Man kan tænke - hvad nytter alt det her når nu det ikke kunne hjælpe min far eller min mand… hvad er det så vi kæmper for og hvorfor så deltage i Stafet for livet igen…

Men livet er ikke fair - livet vil slå knuder på vores vej og det kan gøre ondt og virke meningsløst .. men vi må ikke give op... vi skal rejse os igen og kæmpe videre.

For mig der handler idag om kærlighed og gode minder - det handler om at turde og gøre en forskel og gøre nytte selvom det føles nytteløst, det handler om fællesskab og få ting til at give mening selv om det virker meningsløst.

Jeg ved at Bent er deroppe sammen med mange af de andre seje fightere, de holder øje med os i dag og er stolte af at vi ikke giver op. At vi stadig tror på at der er livet og at vi sammen og hver for sig kan gøre en forskel.

I dag har vi alle gået, løbet og herude hos os - spille fodboldgolf - i fællesskab - med den overbevisning at sammen er vi stærke og sammen kan vi løfte de tungeste sten.

Jeg har i dag...

Gået af sted

for at finde

fred i et minde

Tak for dansen!

Endnu engang TAK til Louise Sandfeld.


Vi glæder os til 2021 hvor vi håber at kunne holde stafet i en mere normal udgave.


Bedste hilsner fra styregruppen 2020.

Annette, Søren, Heidi, Anne, Lisbeth, Anna Kathrine, Eva, Lillian, Niels


Indsamlingsstatus

Tilmeldte hold
15 Hold
Tilmeldte deltagere
212 Deltagere

Tilmeldte Fightere
13 Fightere
Tændte lys
61 Lys

Top 5 over indsamlende hold

Se alle tilmeldte hold