• Hvor lang er banen?

    Banen er 500 meter lang, så alle uanset alder og helbred har mulighed for at være med.


    Den forholdsvis korte bane betyder også, at man hele tiden føler sig som en del af arrangementet, når man er på banen, og at man kan mærke fællesskabet og sammenholdet mellem deltagerne.

    Banen er opdelt, så den inderste del er forbeholdt gående, mens den yderste del er for løbere.


    Løbet bliver vendt hver time. Dette vil blive annonceret fra scenen. Det er vigtigt alle følger dette, for at undgå uheld på banen.


    Der vil være mulighed for at hente billetter til Vandhuset i infoteltet.

  • Ankomst / Tjek In

    I må køre ind på pladsen med jeres bil fredag fra kl. 16.00 – 22.00, lørdag kl. 07.00 – 9.00 og søndag fra kl. 10.30.

    Kørslen er baseret på aflæsning/afhentning af jeres ting, samt opsætning af telt/campingvogn. Der er indkørsel ved VU på Chr. Richardsvej. Udkørsel er imellem svømmehallen og skolen i modsatte ende af pladsen.


    Tjek in sker ved ankomst til pladsen i Informationsteltet

  • Oversigtskort

    Her er plads oversigten

  • Kan man købe mad og drikke

    Ja, på Stafet-Shoppen sælges mad og lidt til den søde tand.


    Under hele stafetten kan der i saftevandsboden købes friskbrygget kaffe. Husk at medbringe egen termokande.

  • Kontakt

    KONTAKT

    Formand: Mathilde Isaksen 42175127

    Næstformand:

    Logistik: Torben Høgh 26202244

    Logistik: Dan Samsøe 21636069

    Hold: Mathilde Isaksen 42175127

    Fighterne: Jenni Brinch 42751313

    Lysceremoni: Charlotte Isaksen 51906683

    Oplysning: Lise Bille Rasmussen 20611729   

    Underholdning: Mathias Olsen 28302351

    Staffet-shoppen: Helle Beck Andersen 51834880

    Rengøring:

    Økonomi: Bent Jensen 41386306

    Hjemmside/Facebook/IT:

    Fundraising: Jens-Peter Hansen 41247000


    Sikkerhedsansvarlig:

    Døgnbemandet Førstehjælp –

    Døgnbemandet Information –

  • Hvad betyder det at købe lys?

    En smuk del af Stafet For Livet er, at vi tænder lys for dem, der kæmper mod kræft eller dem som vi har mistet. 

    Man kan købe lysposer og skrive en personlig hilsen i lysteletet. Lysposen tændes til lysceremonien kl 22.00.
    For at vi kan sikre, at alle lysposer vil være med til Lysceremonien kl. 22:00, er det vigtigt, at vi har modtaget din/jeres lysposer senest kl. 21:00 om lørdagen. Det er også muligt at tænde lysposer på stafettens hjemmeside – lysposer tændt på nettet, inden lørdag kl. 19.30, stilles også op til lysceremonien på stafetten.

     

     

  • Skal vi også gå på banen om natten?

    Som deltager ved Stafet For Livet tilmelder du dig et døgn. Et døgn for at symbolisere, at kræftpatienter kæmper med sygdommen både dag og nat. Vi opfordre derfor til, at alle holddeltagere er med i 24 timer.


    Der er en helt speciel stemning, når man går rundt på banen om natten og alle bakker hinanden op med snak og smil. 

    Mange holddeltagere fra tidligere år har givet udtryk for, at det har været en stor oplevelse at deltage om natten og gå / løbe mens solen står op.

  • Må man have dyr med?
    Hvis man medbringer en hund på stafetpladsen skal der udvises særligt hensyn til de andre stafetdeltagere. Det betyder bl.a. at hunde altid skal være i snor, og at man skal bruge hundeposer!
  • Kørsel på pladsen

    Køsel på pladsen er muligt fredag mellem 16.00-22.00 , lørdag fra kl. 07.00 - 9.00 og søndag fra kl. 10.30.


    Kørslen er baseret på aflæsning/afhentning af jeres ting samt opsætning af telt/campingvogn.

    Der er indkørsel ved VU på Chr. Richardtsvej. I skal henvende jer ved tjek in teltet.

    Udkørsel er imellem svømmehallen og skolen i modsatte ende af pladsen..

  • Parkering
    Der vil være mulighed for parkering ved:
    -VU på Chr. Richardtsvej
    -Iselingeskolens p-plads
    -Rådhuset / Det "gamle" Kvickly

    Husk at komme i god tid...
  • Hvad koster det?

     

     

  • Grill / Åben Ild
    Det er STRENGT forbudt at bruge åben ild / at grille ved jeres egne telte...
    Nede ved spejderne har I mulighed for at benytte egen grill...
  • Kan jeg overnatte på pladsen?

    Som holddeltager kan du tage overnatte på pladsen i vores soveområde-Se vedhæftet fil.

    På Holdkaptajns møderne vil I få flere praktiske informationer om, hvornår I kan slå telte op og hvordan I får tildelt en plads.

     

  • Strøm

    I skal medbringe en forlængerledning på min 25 meter til jeres eget lys ved tel­tene. Strømmen er forbeholdt lys, mobillader o.l. Det er ikke muligt at benytte det til kaffemaskiner, elkedler og andre strømkrævende produkter. Vær opmærksom på at ledningen som benyttes, SKAL være med jordforbindelse og godkendt til udendørs brug. Det er ikke tilladt at bruge generator. Strømforbrug til holdets evt. aktiviteter på pladsen skal godkendes af logistikgruppen

  • Affald og rengøring
    Vi ønsker en ren og pæn stafet !

    I vil få udleveret 2 skraldeposer i jeres pose ved tjek in.. Desuden vil der være et Rengøringshold, der består af frivllige, der under hele stafetten går rundt og samler skrald / tømmer skraldeposer på pladsen.
    Desuden vil alle toiletter blive rengjort hver time ( fra kl. 24.00 - 06.00 dog kun hver anden time ) !!
  • Toilet- og badeforhold

    Der er opstillet toiletter udvalgte steder på pladsen. Disse vil løbende blive tjek­ket for papir m.m. Skulle forholdene ikke være i orden, så giv venligst besked i informationsteltet.

  • Underholdning

    Der vil være underholdning i løbet af det døgn stafetten varer og det vil være en blanding af musik og aktiviteter.

    Du kan se programmet her eller hente det som pdf under "Download program"

  • Hvor mange deltagere er der på et hold?

    Du bestemmer selv, hvor stort dit hold skal være, men holdet skal have minimum én deltager på banen i det døgn, stafetten varer. Den typiske størrelse hold er 10-20 personer. Hvert hold har en holdkaptajn, der står for at koordinere og kommunikere med holdet.

    Du tilmelder dig som holddeltager eller holdkaptajn her

    Mange hold synes, det er motiverende at samle penge ind til Stafet For Livet via sponsorer og på den måde gøre en forskel i kampen mod kræft. Dette kan bla gøres ved, at finde en rundesponsor, som giver X antal kroner pr runde I går / løber. Det kan osse være en sponsor der der giver et økonomisl bidrag til hele holdet eller vælger at sponsorere t-shirts til hele holdet. Mulighederne er mange og dette vil vi selvfølgelig informere om på vores holdkaptajnsmøder. 

  • Placering af telte
    Det er meget vigtigt, at de anviste pladser overholdes. Hver plads vil være i stør­relsen op til 12 x 10 meter, og man skal holde sig inde for det område med telte, pavil­loner, barduner o.l. Hvis man ønsker at placere andet end telte, skal det godkendes af logistikgruppen bl.a. af hensyn til brandmyndighederne. Det er vigtigt, at man ikke har ting placeret ude på løbebanen!
  • Rundetællere

    Der vil igen i år være opsat rundetællere ved holdtelte.

  • Må man ryge til Stafet For Livet?

    Der er rygning forbudt på hele stafetområdet. Dette skal overholdes under hele stafet­ten og gælder også E-cigaretter.
  • APP
    Kræftens Bekæmpelse har lanceret en app, hvor man selv kan styre sine om­gange. Denne run­detæller er til eget brug, og vil ikke indgå i den samlede optælling af runder i Vordingborg. Til gengæld er der mange andre nyttige oplysninger i app’en, og i løbet af stafetten vil vi også, via app’en, sende beskeder ud om begivenheder og programændringer. Vi opfordrer derfor alle med en smartphone til at downloade Stafet For Livet app’en, via Google Play eller App Store.
  • Hvordan kan jeg støtte stafetten?

    For at kunne indsamle midler til Kræftens Bekæmpelses arbejde, er vi afhængige af, at private og firmaer vil støtte op om Stafet For Livet Vordingborg.

    Du kan enten vælge at støtte stafetten med en generel donation eller ved at donere produkter eller tjenesteydelser. Derudover kan du også vælge et støtte et hold eller en holddeltager.

    Du kan læse mere om at støtte her.

  • Hvilke muligheder har jeg som holddeltager på hjemmesiden?

    På hjemmesiden kan du som holddeltager gøre følgende, når du er logget ind:

    - tilmelde flere deltagere til dit hold
    - invitere folk til at støtte dit hold og din egen indsamling
    - indbetale donationer til holdet og din egen indsamling
    - opfordre folk til at tænde lys
    - og meget mere..

  • Hvem kan deltage som Fighter?

    Alle, der har hørt ordene ”Du har kræft” kan deltage som Fightere til stafetten. Det vil sige nuværende og tidligere kræftpatienter.

    Fighterne er vores æresgæster går den første runde på banen iført gule t-shirts og er på den måde det håndgribelige bevis på, at kampen mod kræft nytter. Efter Fighterrunden er der et særligt program for Fighterne med mad og underholdning.

    Husk det er gratis at deltage som fighter !

    Læs mere om at være Fighter og tilmeld dig her.

  • Skal jeg løbe for at deltage på et hold?

    NEJ :-)

    Stafet For Livet er for ALLE uanset alder, helbred eller form. Det er helt op til holddeltagerne selv, om de vil løbe eller gå. Alle er velkomen. Det vigtigste er, at holddeltagerne holder sammen og deltager i det døgn stafetten varer.

  • Hvordan kan jeg samle ind til mit hold

    Mange hold synes, det er meningsfuldt og motiverende, at indsamle penge til kræftsagen både inden og under stafetten. I bestemmer selv, hvor meget og hvordan I vil samle penge ind. Som holddeltager kan du blandt andet:

    • Lave aktiviteter inden og under stafetten, der kan samle penge ind.
    • Finde sponsorer, som vil støtte dit hold med et beløb for hver runde, der bliver gået på banen
    • Find en sponsor, der vil betale for at få sit logo på de T-shirts, holdet bærer til stafetten
    • Få sponsorer til at matche det beløb, som dit hold samler ind
    • Sætte et mål for at hver holddeltager skal sælge x-antal lysposer før stafetten.

     

    Ved en fælles indsats kan holdet nå langt. Alle beløb, der indsamles via Stafet For Livet går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte.

    Bemærk:

    • Alle beløb indsamlet i forbindelse med Stafet For Livet går til Kræftens Bekæmpelses arbejde for forskning, forebyggelse og patientstøtte
    • Der kan ikke indsamles midler til andre organisationer, enkeltsager og lignende aktiviteter via Stafet For Livet
    • Indsamlede midler skal indbetales via hjemmesiden www.stafetforlivet.dk senest 14 dage efter afholdelsen af stafetten eller kontant til arrangørerne på stafetten
    • Vær opmærksom på, at hold i følg Spillemyndigheden (en koncern under SKAT) ikke tillader, at hold laver tombolaer, lotterier og andre konkurrencer, hvor deltageren betaler for at være med og hvor udtrækningen af gevinst beror på tilfældighed.
    • Bemærk, at SKAT kræver, at der skal betales præmieafgift af alle varepræmier på over 750 kr. og af alle kontante præmier, herunder gavekort på en værdi over 200 kr. Præmieafgiften udgør 17,5% af den del, af prisen, der overstiger 200 kr.

    Læs mere om inspiration til at fundraise her:

  • Hvilke muligheder har jeg som holdkaptajn på hjemmesiden?

    På hjemmesiden kan du som holdkaptajn gøre følgende, når du er logget ind:

    - tilmelde flere deltagere til dit hold
    - invitere folk til at støtte dit hold og din egen indsamling
    - indbetale donationer til holdet og din egen indsamling
    - opfordre folk til at tænde lys
    - og meget mere...