Grill, åben ild og rygning
Stafet For Livet er et røgfrit arrangement og det er derfor ikke tilladt at ryge på pladsen d.v.s. inden for hegnet. Dette gælder også foran hallen og inde i holdteltene. Vi anbefaler at man går om på parkeringspladsen.
Det er ikke tilladt at bruge åben ild eller at grille i eller omkring teltene. Vi henviser til det afmærkede grill område bag svømmehallen. Husk at medbringe egne skraldeposer.
Der vil ved hver el-tavle blive opsat pulverslukkere. Såfremt der udbryder brand i eller omkring et telt skal denne om muligt slukkes, personer i nærheden skal evakueres og der skal meldes til info teltet. Ved større brand skal hele pladsen rømmes og der opsamles ved de på kortet markerede samlingspunkter.
Ekstra hænder
Logistikgruppen har et meget stort ønske om hjælp. Der er mange telte der skal sættes op og der skal slæbes en del stole og borde ind. Derfor kunne vi virkelig godt tænke os hjælp til dette. Der vil stå en ansvarlig ved hvert telt og forklare hvordan det skal gøres. Der hvor vi har det største behov er;
Fredag den 28. august fra kl. 1200 til kl. 1800 (Vi skulle meget gerne være færdige før kl. 1800.)
Søndag den 30. august fra kl. 1200 til kl. 1800 (Vi skulle meget gerne være færdige før kl. 1800.)
Løbende gennem stafetten til kontrol og let rengøring af toiletterne.
TELTE
Regler vedrørende telte
Bygningsreglementet stiller en række ufravigelige krav der skal overholdes for at brandsikkerheden kan
garanteres. Alle telte der ikke overholder kravene vil blive beordret nedtaget.
· Telte der overstiger 50 m2 skal have certificering. Denne skal være synlig i teltet. Såfremt der ikke kan udfærdiges en certificering skal der ansøges om en byggetilladelse.
· Hvis teltet skal huse mere end 150 personer skal der foretages melding til kommunen senest 4 uger før brugen.
· Certifikater og byggetilladelser skal være fremsendt til undertegnede 6 uger før da SFL Næstved skal ansøge Næstved Kommune om en byggetilladelse for hele arrangementet.
Opsætning af telte
Det vil være muligt at opstille telte i følgende tidsrum.
· Fredag den 28. august fra klokken 1200 til klokken 2100
· Lørdag den 29. august fra klokken 0800 til klokken 1130
· Alle køretøjer, trailere med mere skal være ude af området lørdag klokken 1130
· Hvis der skal overnatte personer i teltet skal holdet foranstalte en brandvagt
· Såfremt vindstyrken overstiger 10 m/s skal teltet være sikret med et stormsæt eller tilsvarende.
Bestilling af teltplads
Holdkaptajnen bedes sende en mail til; kasper.schneider@gmail.com indeholdende følgende:
· Holdnavn og antal forventede holddeltagere
· Teltets mål: meter i bredden og meter i dybden
Strøm
Der vil blive opsat el tavler bag teltene. Her kan holdet trække en forlængerledning til teltet. Alle elektriske apparater og ledninger med videre, SKAL være CE godkendt til udendørsbrug og være i forsvarlig stand samt sikret mod fugt. El artikler der ikke opfylder kravet vil blive beordret fjernet.
Løberuter
Der er i år 3 forskellige længder på banen, men det er så smart, at den ene er 400 m – svarende til 1 omgang, den anden er 800 m – svarende til 2 omgange – og den lange bane er 2000 m – svarende til 5 omgange.
LØBET
vendes hver time – løbere på de 2 yderste baner, gående på de inderste baner. Vi bliver mange, så forvent IKKE, at det er her, der skal sættes rekord. PAS PÅ HINANDEN.
LYSPOSER, ARMBÅND, PINS OG INDSAMLINGSBØTTER
Kan udleveres til holdene på holdkaptajnsmødet. I bliver skrevet op, hvor mange I får udleveret af hver ting, så vi har styr på, hvor mange bøtter, I skal aflevere og hvor mange lysposer, armbånd og pins, som I skal afregne. Når I har solgt, sætter I beløbet for hver ting ind på jeres hold – derefter sendes en mail til Lis – lbh@stofanet.dk, så jeg kan tjekke, at alt bliver afregnet.
ØKONOMI
Alle jer, der har fået donationer til jeres hold – og som har brug for en kvittering til giveren, sender en mail til Lis – lbh@stofanet.dk, med angivelse af navn, beløb og mailadresse på giveren, og også gerne CVR- nr. Lis sender så en donationskvittering ud med kontonummer, hvor pengene skal sættes ind. Når pengene er på kontoen, bliver de straks ført ind på jeres hold.
AKTIVITETER VED HOLDENE
Husk – reglerne er de samme som sidste år. D.v.s. at holdene ikke må lave tombola, amerikansk lotteri m.m., hvor vinderen findes ved en tilfældighed. Alle aktiviteter, hvor vinderen findes, fordi vedkommende har brugt sin styrke, kløgt eller snilde – er okay.
Kontaktpersoner
Logistikansvarlig Kasper Schneider vil være på Herlufsholm Stadion fra fredag kl. 8.00 til søndag eftermiddag. Han kan kontaktes på tlf 26 27 27 85
Centerleder for Herlufsholm Idrætscenter Philip Green vil være på Herlufsholm Stadion fra fredag kl. 8.00 til søndag eftermiddag og kan træffes på tlf 21 62 30 40
HR og FRU KOK står for maden og vi håber I finder maden spændende. Vi har prøvesmagt den og det smager virkelig godt.
Det koster 100 kr. at tilmelde sig som holddeltager til Stafet For Livet. For børn og unge under 18 år koster det 50 kr at deltage på et hold. Du kan tilmelde dig et hold her.
Det er gratis at deltage som Fighter til Fighterrunden og Fighterarrangementet.
Tilskuere er også velkomne på pladsen.
Som holddeltager kan du tage telt med, så du og dine holdkammerater kan overnatte på pladsen. Det er også rart at have et telt med, så de deltagere, der ikke er på banen, har mulighed for at sidde ved teltet.
Det er en god ide at medbringe stole og borde. Derudover er det altid festligt, hvis I pynter teltet. Det kan fx. være i et tema, der passer til jeres holdnavn eller med sponsorlogoer eller andet.
På holdkaptajnmøderne vil I få flere praktiske informationer om, hvornår I kan slå telte op, og hvordan I får tildelt en plads.
En smuk del af Stafet For Livet er at vi tænder lys for personer, der kæmper mod kræft eller personer, som har tabt kampen.
Du kan enten tænde et lys her på hjemmesiden eller til stafetten. Hvis du tænder lys her på hjemmesiden, sørger vi for, at din hilsen bliver skrevet på en lyspose og bliver sat op som en del af lysceremonien.
Lysceremonien foregår, når mørket falder på og varer omkring 15-30 minutter. Du kan se det tidspunktet for lysceremonien i programmet.
Der vil være underholdning i løbet af det døgn, stafetten varer. Der er en blanding af musik og aktiviteter.
Hovedparten af underholdning og aktiviteter vil være gratis, men der kan være enkelte aktiviteter, hvor vi beder om et mindre beløb. Pengene går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte.
Stafet For Livet foregår et døgn for at symbolisere, at kræftpatienter kæmper mod kræften døgnet rundt. Derfor skal stafetholdene også have mindst en deltager på banen i det døgn, stafetten varer.
Mange holddeltagere beskriver, hvor indtryksfuldt det er at gå på banen om natten eller når solen står op.
Du bestemmer selv, hvor stort dit hold skal være, men holdet skal have minimum én deltager på banen i det døgn, stafetten varer. Den typiske størrelse hold er 10-20 personer. Hvert hold har en holdkaptajn, der står for at koordinere og kommunikere med holdet.
Du tilmelder dig som holddeltager eller holdkaptajn her
Kan du ikke selv samle et helt hold, har du mulighed for at deltage på et åbent hold. Kontakt os for mere information.
Mange hold synes, det er motiverende at samle ind til Stafet For Livet og på den måde gøre en forskel i kampen mod kræft. Du kan læse mere om indsamling for hold her.
Mange hold synes, det er meningsfuldt og motiverende, at indsamle penge til kræftsagen både inden og under stafetten. I bestemmer selv, hvor meget og hvordan I vil samle penge ind. Som holddeltager kan du blandt andet:
Ved en fælles indsats kan holdet nå langt. Alle beløb, der indsamles via Stafet For Livet går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte.
Bemærk:
En stafetbane er mellem 400-800 meter lang, så alle uanset alder og helbred har mulighed for at være med.
Den forholdsvis korte bane betyder også, at man hele tiden føler sig som en del af arrangementet, når man er på banen, og at man kan mærke fællesskabet og sammenholdet mellem deltagerne.
Her i Næstved har vi valgt at udvide med en 2000 meter bane, som går ud på "Fodsporet" En utrolig smuk rute som fører dig ud omkring Susåen
Stafet For Livet er et røgfrit arrangement. Rygere er meget selvfølgelig velkomne, men røgen må ikke komme med på stafetpladsen.
For at kunne indsamle midler til Kræftens Bekæmpelses arbejde er vi afhængige af, at private og firmaer, som vil støtte stafetten. Du kan enten vælge at støtte stafetten med en generel donation eller ved at donere produkter eller tjenesteydelser. Derudover kan du også vælge et støtte et hold eller en holddeltager.
Du kan læse mere om at støtte her.
Alle, der har hørt ordene ”Du har kræft” kan deltage som Fightere til stafetten. Det vil sige nuværende og tidligere kræftpatienter.
Fighterne går den første runde på banen iført gule t-shirts og er på den måde det hångribelige bevis på at kampen mod kræft nytter. Efter Fighterrunden er der et særligt program for Fighterne med mad og underholdning.
Læs mere om at være Fighter og tilmeld dig her.
Nej slet ikke. Stafet For Livet er for alle uanset alder, helbred eller form. Det er helt op til holddeltagerne selv, om de vil løbe eller gå, stå på løbehjul eller gå med rolator. Det vigtigste er, at holddeltagerne sammen kommer gennem det døgn, stafetten varer.
På hjemmesiden kan du som holdkaptajn gøre følgende, når du er logget ind:
- tilmelde flere deltagere til dit hold
- invitere folk til at støtte dit hold og din egen indsamling
- indbetale donationer til holdet og din egen indsamling
- opfordre folk til at tænde lys
- og meget mere...
Læs mere i manualen her.
På hjemmesiden kan du som holddeltager gøre følgende, når du er logget ind:
- tilmelde flere deltagere til dit hold
- invitere folk til at støtte dit hold og din egen indsamling
- indbetale donationer til holdet og din egen indsamling
- opfordre folk til at tænde lys
- og meget mere...
Læs mere i manualen her.
Vi kunne desværre ikke åbne siden lige nu, prøv venligst igen