Stafet for livet i Næstved er tilbage for 10 år i træk. På disse 10år, er vi vokset fra 209 deltagere i 2009 til mere end 3300 i 2016. Stafetten i Næstved er samtidig vokset til den 2. største stafet i Danmark - i 2016 sendte vi knapt 1 million videre til Kræftens Bekæmpelse - et resultat vi i styregruppen er meget stolte over.
Vi har i år selvfølgelig valgt at fastholde de 3 forskellige som vi havde sidste år. Der er den på velkendte 400 meter, en rute på 800 meter og så en på 2 km, hvor man kommer lidt væk fra selve stadion. Alle 3 ruter har dog atletikbanen som centrum, for det er vigtigt for os at alle er en del af fællesskabet, uanset hvilket rute man vælger.
Stafetten i Næstved skiller sig på mange områder ud, fra de øvrige stafetter i Danmark. Dette gør vi ved at inddrage forskellige aktiviteter weekenden igennem. Bl.a. har svømning og cykling været på programmet de sidste par år. De mange tilmeldte hold bidrager på hver deres måde også til de mange forskellige aktiviteter som finder sted i de 2 dage. Det som kendetegner aktiviteterne er, at de alle indsamler penge, som alle går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse.
Stafet for livet i Næstved, finder sted på Herlufsholm Stadion som danner den perfekte ramme. Tilkørselsforholdene er rigtig gode med parkeringspladser tæt på stadion. Herlufsholm Svømmehal ligger inde på området, så der er rig mulighed for at tur i vandet. Alle hold får tildelt et område, hvorpå man kan opstille et telt. Dette område tildeles efter først til mølle princippet, så jo før man tilmelder sig stafetten, jo bedre plads. Der er også mulighed for at opstille campingvogn - vi har dog kun mulighed for et begrænset antal campingvogne på stadion. Der vil være mulighed for at købe mad under stafetten - dog ikke om natten.
Som holddeltager kan du tage telt med, så du og dine holdkammerater kan overnatte på pladsen. Det er også rart at have et telt med, så de deltagere, der ikke er på banen, har mulighed for at sidde ved teltet.
Det er en god ide at medbringe stole og borde. Derudover er det altid festligt, hvis I pynter teltet. Det kan fx. være i et tema, der passer til jeres holdnavn eller med sponsorlogoer eller andet.
På holdkaptajnmøderne vil I få flere praktiske informationer om, hvornår I kan slå telte op, og hvordan I får tildelt en plads.
Du bestemmer selv, hvor stort dit hold skal være, men holdet skal have minimum én deltager på banen i det døgn, stafetten varer. Den typiske størrelse hold er 10-20 personer. Hvert hold har en holdkaptajn, der står for at koordinere og kommunikere med holdet.
Du tilmelder dig som holddeltager eller holdkaptajn her
Kan du ikke selv samle et helt hold, har du mulighed for at deltage på et åbent hold. Kontakt os for mere information.
Mange hold synes, det er motiverende at samle ind til Stafet For Livet og på den måde gøre en forskel i kampen mod kræft. Du kan læse mere om indsamling for hold her.
Alle, der har hørt ordene ”Du har kræft” kan deltage som Fightere til stafetten. Det vil sige nuværende og tidligere kræftpatienter.
Fighterne går den første runde på banen iført gule t-shirts og er på den måde det hångribelige bevis på at kampen mod kræft nytter. Efter Fighterrunden er der et særligt program for Fighterne med mad og underholdning.
Læs mere om at være Fighter og tilmeld dig her.
HR og FRU KOK står for maden og vi håber I finder maden spændende. Vi har prøvesmagt den og det smager virkelig godt.
En smuk del af Stafet For Livet er at vi tænder lys for personer, der kæmper mod kræft eller personer, som har tabt kampen.
Du kan enten tænde et lys her på hjemmesiden eller til stafetten. Hvis du tænder lys her på hjemmesiden, sørger vi for, at din hilsen bliver skrevet på en lyspose og bliver sat op som en del af lysceremonien.
Lysceremonien foregår, når mørket falder på og varer omkring 15-30 minutter. Du kan se det tidspunktet for lysceremonien i programmet.
![]() |
Vi kunne desværre ikke åbne siden lige nu, prøv venligst igen