Herunder kan du finde svar på de spørgsmål, som vi får henvendelser om.
Har du ikke fået svar kan du rette henvendelse til et af styregruppemedlemmerne. Kontaktinfo findes også her på siden.
Fighterrunde ca. 200 meter: GUL
Er rundt om det ene hjørne af telt pladsen og er ca. 200 meter.
Koet rure ca. 250 meter: TURKIES
Er rundt om hele telt pladsen.
Lang rute ca. 1 km: LILLA
1000 meter, ruten ligger på 1000 meter stien rundtom FÆNGSLET.
Se billedet for ruterne.
Man må gerne medbringe sin hund, hvis den er rolig og selvfølgelig hele tiden i stram snor.
Husk at samle op efter din hund.
Stafet For Livet i Horsens har et madtelt.
Her kan du på forhånd bestille morgenmad til dig og hele dit hold via vores hjemmeside eller fredag på selve stafetten.
Både rundstykker og smør er doneret, så al indtjening går direkte i stafettens kasse, så der er ingen grund til at købe morgenmad ude i byen. I kan spise det i vores hyggelige madtelt eller tage det med til jeres eget telt.
Udover morgenmadsbuffet sælges der hele stafetten igennem kaffe, the, kage og mad/snacks til den lette sult.
I år har vi et par foodtrucks hvor du kan købe mad, de er fra kl. 16.00. Det er pandekagebilen og Churrio Boyz.
Det koster 100 kr. at tilmelde sig som holddeltager til Stafet For Livet. For børn og unge under 18 år koster det 50 kr at deltage på et hold. Du kan tilmelde dig et hold her.
Det er gratis at deltage som Fighter til Fighterrunden og Fighterarrangementet.
Tilskuere er også meget velkomne på pladsen i Horsens.
Som holddeltager kan du tage telt med, så du og dine holdkammerater kan hvile jer på pladsen. Det er også rart at have et telt eller en pavillion med, så de deltagere, der ikke er på banen, har mulighed for at sidde i ly.
Det er en god ide at medbringe stole og borde. Derudover er det altid festligt, hvis I pynter teltet. Det kan fx. være i et tema, der passer til jeres holdnavn eller med sponsorlogoer eller andet.
På holdkaptajnmøderne vil I få flere praktiske informationer om, hvornår I kan slå telte op og hvordan I får tildelt en plads.
En smuk del af Stafet For Livet er, at vi tænder lys for dem, der kæmper mod kræft eller dem som vi har mistet.
Du kan enten tænde et lys her på hjemmesiden eller til stafetten. Hvis du tænder lys her på hjemmesiden, sørger vi for, at din hilsen bliver skrevet på en lyspose og bliver sat op som en del af lysceremonien.
Lysceremonien foregår, når mørket falder på og varer omkring 15-30 minutter. Du kan se det tidspunktet for lysceremonien i programmet.
Der vil være underholdning i løbet af det døgn, stafetten varer. Der er en blanding af musik og aktiviteter.
Programmet vil være tilgængeligt på hjemmesiden cirka en måned før stafetten.
Som altid er der midnatsgudstjeneste.
Vi har også nye tiltag for eksempelvis at få lidt mere aktivitet om natten.
Stafet For Livet foregår et døgn for at symbolisere at kræftpatienter kæmper mod kræften døgnet rundt. Derfor skal stafetholdene også have mindst en deltager på banen i det døgn, stafetten varer. (21 timer )
Mange holddeltagere beskriver, hvor indtryksfuldt det er at gå på banen om natten eller når solen står op.
Og også om natten vil der være underholdning. Men selvfølgelig ikke af den vilde slags. For at gøre det lidt sjovere at gå om natten, laver vi i år fællesture med mulighed for at vinde små præmier, hvis man deltager på en af turene, der begynder hver time. Første tur er kl. 01.15 fra tællerne.
Du bestemmer selv, hvor stort dit hold skal være, men holdet skal have minimum én deltager på banen i det døgn, stafetten varer. Den typiske størrelse hold er 10-20 personer, men nogle hold er helt oppe på 100 deltagere eller flere. Hvert hold har en holdkaptajn, der står for at koordinere og kommunikere med holdet.
Du tilmelder dig som holddeltager eller holdkaptajn her
Kan du ikke selv samle et helt hold, har du mulighed for at deltage på et åbent hold. Kontakt os for mere information.
Mange hold synes, det er motiverende at samle ind til Stafet For Livet og på den måde gøre en forskel i kampen mod kræft. Du kan læse mere om indsamling for hold her.
Stafet For Livet er et røgfrit arrangement. Rygere er selvfølgelig meget velkomne, men røgen må ikke komme med på stafetpladsen.
For at kunne indsamle midler til Kræftens Bekæmpelses arbejde, er vi afhængige af private og firmaer, som vil støtte stafetten. Du kan enten vælge at støtte stafetten med en generel donation eller ved at donere produkter eller tjenesteydelser. Derudover kan du også vælge et støtte et hold eller en holddeltager.
Du kan læse mere om at støtte her.
Alle, der har hørt ordene ”Du har kræft” kan deltage som Fightere til stafetten. Det vil sige nuværende og tidligere kræftpatienter.
Fighterne går den første runde på banen iført gule t-shirts og er på den måde det hångribelige bevis på at kampen mod kræft nytter. Efter Fighterrunden er der et særligt program for Fighterne med mad og underholdning.
Læs mere om at være Fighter og tilmeld dig her.
Nej slet ikke. Stafet For Livet er for alle uanset alder, helbred eller form. Det er helt op til holddeltagerne selv, om de vil løbe eller gå, stå på løbehjul eller gå med rolator. Det vigtigste er, at holddeltagerne sammen kommer gennem det døgn, stafetten varer.
Mange hold synes, det er meningsfuldt og motiverende, at indsamle penge til kræftsagen både inden og under stafetten. I bestemmer selv, hvor meget og hvordan I vil samle penge ind. Som holddeltager kan du blandt andet:
Lave aktiviteter inden og under stafetten, der kan samle penge ind.
Finde sponsorer, som vil støtte dit hold med et beløb for hver runde, der bliver gået på banen
Find en sponsor, der vil betale for at få sit logo på de T-shirts, holdet bærer til stafetten
Få sponsorer til at matche det beløb, som dit hold samler ind
Sætte et mål for at hver holddeltager skal sælge x-antal lysposer før stafetten.
Ved en fælles indsats kan holdet nå langt. Alle beløb, der indsamles via Stafet For Livet går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte.
Bemærk:
Alle beløb indsamlet i forbindelse med Stafet For Livet går til Kræftens Bekæmpelses arbejde for forskning, forebyggelse og patientstøtte, 10% af vores overskud går til lokalforeningen.
Der kan ikke indsamles midler til andre organisationer, enkeltsager og lignende aktiviteter via Stafet For Livet
Indsamlede midler skal indbetales via hjemmesiden www.stafetforlivet.dk senest 14 dage efter afholdelsen af stafetten eller kontant til arrangørerne på stafetten
Vær opmærksom på, at hold i følg Spillemyndigheden (en koncern under SKAT) ikke tillader, at hold laver tombolaer, lotterier og andre konkurrencer, hvor deltageren betaler for at være med og hvor udtrækningen af gevinst beror på tilfældighed.
Bemærk, at SKAT kræver, at der skal betales præmieafgift af alle varepræmier på over 750 kr. og af alle kontante præmier, herunder gavekort på en værdi over 200 kr. Præmieafgiften udgør 17,5% af den del, af prisen, der overstiger 200 kr.
Læs mere om inspiration til at fundraise her:
Du kan finde inspiration på vores Instagram, StafetForLivet_Horsens
På hjemmesiden kan du som holdkaptajn gøre følgende, når du er logget ind:
- tilmelde flere deltagere til dit hold
- invitere folk til at støtte dit hold og din egen indsamling
- indbetale donationer til holdet og din egen indsamling
- opfordre folk til at tænde lys
- og meget mere...
På hjemmesiden kan du som holddeltager gøre følgende, når du er logget ind:
- tilmelde flere deltagere til dit hold
- invitere folk til at støtte dit hold og din egen indsamling
- indbetale donationer til holdet og din egen indsamling
- opfordre folk til at tænde lys
- og meget mere...
Vi kunne desværre ikke åbne siden lige nu, prøv venligst igen