Stafet For Livet er et døgn med aktiviteter, underholdning og oplysning, der giver håb og støtte til alle, der er berørt af kræft. På stafetten står vi sammen i kampen mod kræft og fejrer livet.
Stafetten holdes i gang af de mange holddeltagere, der går eller løber på banen gennem hele stafetten. Jo flere hold, jo stærkere indsats. Og alle kan være med. Et hold kan f.eks. bestå af familie, venner, naboer og kolleger. Sammen får I en meningsfuld oplevelse og mærker fællesskabet ved at gøre en forskel for mennesker berørt af kræft.
I kan gå, løbe eller hvad I ellers finder på. Det gælder ikke om at komme først, men om at gøre en aktiv indsats for at bekæmpe kræft. I bestemmer selv, hvor mange deltagere I vil være på holdet, bare i hele tiden sørger for, at I har mindst én deltager i gang under hele stafetten. De fleste hold er omkring 10-20 personer. Dit hold kan også være med til at planlægge og arrangere underholdning til selve dagen for stafetten.
Når mørket falder på, tændes levende lys i små papirposer. Alle deltagere samles om lysposerne, der er dekoreret med hilsner og tegninger til tidligere og nuværende kræftpatienter. Det er en meget smuk ceremoni, der giver håb og støtte samt tid til fordybelse.
Al overskud går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse til forskning, patientstøtte og forebyggelse. Deres indsats er i høj grad afhængig af bidrag fra os alle. Kun 5% af organisationens arbejde er nemlig finansieret af staten. Derfor er vi alle nødt til at stå sammen og deltage i kampen mod kræft.
Stafetten i tal fra tidligere år:
2020:
Aflyst på grund af Corona
2019:
29 fightere
602 deltagere
18 hold
538 solgte lys
Sammen gik/løb vi 20.473 runder/6.824 km, hvoraf Børnestafetten udgjorde 385 runder/128 km
Overskud til Kræftens Bekæmpelse: kr. 156.000,-
2018:
44 fightere
701 deltagere
20 hold
141 solgte lys
Sammen gik/løb vi 24.459 runder/8.153 km, hvoraf Børnestafetten udgjorde 417 runder/139 km
Overskud til Kræftens Bekæmpelse: kr. 150.000,-
2017:
65 Fightere
747 deltagere
19 hold
293 solgte lys
Sammen gik/løb vi 26.533 runder/9.287 km, hvoraf Børnestafetten udgjorde 524 runder/183 km
Overskud til Kræftens Bekæmpelse: kr. 170.000,-
2016:
72 Fightere
802 deltagere
22 hold
401 solgte lys
Sammen gik/løb vi 27.527 runder/9.635 km
Overskud til Kræftens Bekæmpelse: kr. 227.000,-
2015:
54 Fightere
722 deltagere
20 hold
Overskud til Kræftens Bekæmpelse: kr. 217.000,-
2014:
45 Fightere
517 deltagere
15 hold
Sammen gik/løb vi 24.297 runder/8.132 km
Overskud til Kræftens Bekæmpelse: kr. 212.000,-
Gældende for Roskilde Bypark:
Som holddeltager kan du tage telt med, så du og dine holdkammerater kan overnatte på pladsen. Det er også rart at have et telt med, så de deltagere, der ikke er på banen, har mulighed for at sidde ved teltet.
Det er en god ide at medbringe stole og borde. Derudover er det altid festligt, hvis I pynter teltet. Det kan fx. være i et tema, der passer til jeres holdnavn eller med sponsorlogoer eller andet.
På holdkaptajnmøderne vil I få flere praktiske informationer om, hvornår I kan slå telte op og hvordan I får tildelt en plads.
Gældende for satelitterne:
Spørg din holdkaptajn hvad der er gældende for det sted du deltager.
Du bestemmer selv, hvor stort dit hold skal være, men holdet skal have minimum én deltager på banen i det døgn, stafetten varer. Den typiske størrelse hold er 10-20 personer. Hvert hold har en holdkaptajn, der står for at koordinere og kommunikere med holdet.
Du tilmelder dig som holddeltager eller holdkaptajn her
Mange hold synes, det er motiverende at samle ind til Stafet For Livet og på den måde gøre en forskel i kampen mod kræft. Du kan læse mere om indsamling for hold her.
Alle, der har hørt ordene ”Du har kræft” kan deltage som Fightere til stafetten. Det vil sige nuværende og tidligere kræftpatienter.
Fighterne går den første runde på banen iført gule t-shirts og er på den måde det hångribelige bevis på at kampen mod kræft nytter. Efter Fighterrunden er der et særligt program for Fighterne med mad og underholdning.
Læs mere om at være Fighter og tilmeld dig her.
Roskilde Bypark:
Her i Roskilde har vi en to-delt bane.
Den ene er banen rundt om selve fodboldbanen, altså rundt om selve stafetpladsen. Den er ca 350 meter lang.
Der er er også mulighed for at løbe en tur rundt i Byparken; herved kommer man op på en kilometer for en runde.
Så alle, uanset alder og helbred, har mulighed for at være med.
Den forholdsvis korte bane betyder også, at man hele tiden føler sig som en del af arrangementet, når man er på banen, og at man kan mærke fællesskabet og sammenholdet mellem deltagerne.
Satelitterne:
Spørg din holdkaptajn hvilke ruter der er planlagt, der hvor du deltager.
En smuk del af Stafet For Livet er, at vi tænder lys for dem, der kæmper mod kræft eller dem som vi har mistet.
Du kan enten tænde et lys her på hjemmesiden eller til stafetten. Hvis du tænder lys her på hjemmesiden, sørger vi for, at din hilsen bliver skrevet på en lyspose og bliver sat op som en del af lysceremonien.
Lysceremonien foregår i Roskilde Bypark, når mørket falder på og varer omkring 15-30 minutter. Du kan se det tidspunktet for lysceremonien i programmet.
Satelitterne:
Alle solgte lysposer bliver dupleret, så de deltager både i den store lysceremoni i Byparken, samt kan lyse op der hvor du deltager.
Vi kunne desværre ikke åbne siden lige nu, prøv venligst igen