En dag, en nat, en fælles kamp

Ofte stillede spørgsmål

  • Kan jeg overnatte på pladsen?
    Kan jeg overnatte på pladsen?

    Som holddeltager kan du tage telt med, så du og dine holdkammerater kan overnatte på pladsen. Det er også rart at have et telt med, så de deltagere, der ikke er på banen, har mulighed for at sidde ved teltet.

    Det er en god ide at medbringe stole og borde. Derudover er det altid festligt, hvis I pynter teltet. Det kan fx. være i et tema, der passer til jeres holdnavn eller med sponsorlogoer eller andet.

    På holdkaptajnmøderne vil I få flere praktiske informationer om, hvornår I kan slå telte op og hvordan I får tildelt en plads.

     

  • Hvor mange deltagere er der på et hold?
    Hvor mange deltagere er der på et hold?

    Du bestemmer selv, hvor stort dit hold skal være, men holdet skal have minimum én deltager på banen i det døgn, stafetten varer. Den typiske størrelse hold er 10-20 personer. Hvert hold har en holdkaptajn, der står for at koordinere og kommunikere med holdet.

    Du tilmelder dig som holddeltager eller holdkaptajn her

    Kan du ikke selv samle et helt hold, har du mulighed for at deltage på et åbent hold. Kontakt os for mere information.

    Mange hold synes, det er motiverende at samle ind til Stafet For Livet og på den måde gøre en forskel i kampen mod kræft. Du kan læse mere om indsamling for hold her.

  • Hvem kan deltage som Fighter?
    Hvem kan deltage som Fighter?

    “Alle, der har hørt ordene ”Du har kræft” kan deltage som Fightere til stafetten. Det vil sige nuværende og tidligere kræftpatienter.


    Fighterne går den første og sidste runde på banen iført gule t-shirts der udleveres på dagen, og fighterne er på den måde det hångribelige bevis på at kampen mod kræft nytter. Fighterne er Stafet for Livets æresgæster, og efter Fighterrunden er der et særligt program for Fighterne med bl.a en fightermiddag. Det er vigtigt at poientere at du som fighter, på lige fod med alle andre, fint kan deltage i alle de andre ting der sker på stafetten. Eks. deltage på hold, være med i det store fællesskab, følge underholdning osv.


    Fightermiddagen er gratis for dig som fighter. Du har mulighed for at tilmelde èn gæst. Det koster 50 kr for gæsten, og billet for gæst betales og afhentes i “Informationen” på dagen. Af hensyn til bestilling af mad er det vigtigt at tilmelding til middagen sker så tidligt som muligt. 


    Læs mere om at være Fighter og tilmeld dig her. Husk at skrive størrelse på T-shirt når du tilmelder dig.


    Har du yderligere spørgsmål til eks. tilmelding, fighterprogram eller det at være fighter kan du kontakte en af os i fightergruppen:


    Marianne Markussen: 20535083

  • Hvor lang er banen?
    Hvor lang er banen?

    Der vil være to banelængder (550 meter & 1100 meter). 

    Den forholdsvis korte bane betyder også, at man hele tiden føler sig som en del af arrangementet, når man er på banen, og at man kan mærke fællesskabet og sammenholdet mellem deltagerne.

  • Hvad betyder det at købe lys?
    Hvad betyder det at købe lys?

    En smuk del af Stafet For Livet er, at vi tænder lys for dem, der kæmper mod kræft eller dem som vi har mistet. 

    Du kan enten tænde et lys her på hjemmesiden eller til stafetten. Hvis du tænder lys her på hjemmesiden, sørger vi for, at din hilsen bliver skrevet på en lyspose og bliver sat op som en del af lysceremonien.

    Lysceremonien foregår, når mørket falder på og varer omkring 15-30 minutter.