Vær med til at fejre livet

Stafet For Livet Brabrand bliver i år et stafet-event med elementer fra det originale koncept. Formålet med stafet eventet er at fungere som en slags overgangsperiode, til vi forhåbentligt kan holde Stafet For Livet Brabrand 2020.


Arrangementet løber over 5 timer og foregår lørdag d. 31. august kl. 11.00 til 16.00 i forbindelse med markedsdagene i området omkring Nordgårdhallen, Gudrunsvej 78-82, 8220 Brabrand.


I de 5 timer er der rig mulighed for at komme ud og bevæge sig, deltage i aktiviteter for børn og voksne, blive klogere på sundhed, kræft og eget helbred (f,eks. med bodyage) og selvfølgelig vise støtte til Fighterne og deres pårørende. Vi håber, at rigtig mange i år vil være med til at gøre Stafet for Livet eventet til en rigtig Brabrand-begivenhed, hvor mennesker fra alle hjørner af bydelen mødes og har det rart sammen.


I kan allerede nu tilmelde et hold til Stafet for Livet Brabrand event 2019. Det kan ske via menuen her til højre. Tilmeld dig med din nabo, kollegaer, familien, venner eller møde op på dagen og støt op om eventet. Prisen er 100,- kr. pr. deltager.


Tilmeld holdet nu med de deltagere I allerede er. Så kan I senere tilføje yderligere deltagere til holdet.


Programmet er under udarbejdelse, men vi kan love jer - der er mange gode og spændende ideer i støbeskeen. Vil du være med på planlægningsholdet, er du velkommen til at kontakte projektkonsulent Louise Knudsen på lokn@cancer.dk eller på tlf.: 30228967


Vi glæder os til at se jer allesammen!

Indsamlingsstatus

Tilmeldte hold
12 Hold
Tilmeldte deltagere
48 Deltagere

Tilmeldte Fightere
7 Fightere
Tændte lys
11 Lys