Desværre har det ikke været muligt at finde frivillige nok til fortsat at planlægge Stafet For Livet i Arden. Derfor bliver vi nødt til at nedlægge Stafet For Livet som aktivitet i Arden. Hvis der i fremtiden skulle opstå potentiale for at genskabe aktiviteten, så vil vi selvfølgelig gøre hvad vi kan for at etablere en ny stafet.
TAK for 3 fantastiske Stafet For Livet arrangementer i Arden.
Siden 2018 har frivillige ildsjæle planlagt og gennemført 3 Stafet For Livet arrangementer i Arden. De frivillige har været med til at skabe et helt unikt lokalt fællesskab. De har gjort det muligt at mødes om at give håb og støtte til kræftramte, og de har skabt rum for, at vi kunne mindes dem vi har mistet. Tusinde tak for deres engagement!
Også tusinde tak til alle, der har været med til at bakke op om Stafet For Livet Arden. Frivillige, fightere, deltagere, sponsorer og alle andre, der har været med til at gøre stafetten til en værdsat begivenhed.
Hvis du har lyst til at deltage i stafetter fremadrettet, så er der heldigvis masser af muligheder i nærheden. De nærmeste stafetter er Hobro, Rebild og Vesthimmerland, men du finder også mange flere her.
De bedste hilsner Kræftens Bekæmpelse
Vi kunne desværre ikke åbne siden lige nu, prøv venligst igen