-- Praktisk information for Stafet For Livet Aalborg 2020 kommer senere --
Her har vi samlet de mest stillede spørgsmål om Stafet For Livet Aalborg. Hvis du har andre spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.
Her kan I finde kort over Kildeparken med alle stafettens telte. (opdateret i 2019)
En smuk del af Stafet For Livet er, at vi tænder lys for dem, der kæmper mod kræft eller dem som vi har mistet. Lysene vil danne rammen om en ceremoni, hvor hele stafetten tager del i at mindes og bryde mørket med det håb, der brænder i os alle.
At tænde et lys betyder, at du får en lyspose, hvor du kan skrive og/eller tegne en unik hilsen til en person, du ønsker at mindes eller støtte i kampen mod kræft. Tænder du et lys via hjemmesiden, sørger vi for, at din hilsen bliver skrevet på en lyspose og bliver sat op som en del af lysceremonien. Tænder du et lys på stafetten, har du mulighed for selv at skrive din hilsen og sætte dit præg på lysposen.
Har du spørgsmål vedrørende lys eller vil du som holdkaptajn have fat i nogle lysposer til at sælge gennem dit hold, er du velkommen til at kontakte tovholderen (findes under "kontakter")
Der er mulighed for at købe mad og drikke under hele stafetten.
Vi sælger maden til rimelige priser og overskuddet går til Stafet for Livet.
Stafet For Livet foregår et døgn for at symbolisere, at kræftpatienter kæmper mod kræften døgnet rundt. Derfor skal holdene have mindst én deltager på ruten i det døgn, stafetten varer.
Mange holddeltagere beskriver, hvor indtryksfuldt det er at gå på ruten om natten eller når solen står op.
Vi tilbyder muligheden for at løbe halv- eller helmaraton om natten. Man har fra kl. 1 om natten til kl. 10.00 søndag til at gennemføre. Hvis dette er interessant, så hold øje med vores facebookside, læs mere i det nederste punkt på denne side om "Cannonball marathon".
Du bestemmer selv, hvor stort dit hold skal være, men holdet skal have minimum én deltager på banen i det døgn, stafetten varer. Den typiske størrelse på de små hold er 10-20 personer. Hvert hold har en holdkaptajn, der står for at koordinere og kommunikere med holdet.
Du tilmelder dig som holddeltager eller holdkaptajn her.
Åbent Hold
På Åbent Hold er ALLE velkomne! Du vælger selv, hvornår og hvor meget du har lyst til at deltage – uanset om det er en halv time eller alle 24 timer. Du bestemmer selv, i hvilket tempo du vil gennemføre stafetten.
Tilmeld dig Åbent Hold her.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakt Fahima Tamidi pr. mail på fahimatamidi@yahoo.com eller på mobil 42 80 27 06.
Mange hold synes, det er meningsfuldt og motiverende at indsamle penge til kræftsagen både før og under stafetten. I bestemmer selv, hvor meget og hvordan I vil samle penge ind. Som holddeltager kan du bl.a.:
Ved en fælles indsats kan holdet nå langt. Alle beløb, der indsamles via Stafet For Livet går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte.
Bemærk:
Stafetten i Aalborg foregår i Kildeparken og den valgte rute er 912 meter lang, så alle, uanset alder og helbred, har mulighed for at være med. Deltagerne vælger selv, om de vil gå eller løbe banen rundt.
Den forholdsvis korte rute betyder også, at man hele tiden føler sig som en del af arrangementet og gør, at man kan mærke fællesskabet og sammenholdet mellem deltagerne.
Stafet For Livet er et røgfrit arrangement. Rygere er selvfølgelig velkomne, men røgen må ikke komme med på stafetpladsen.
For at kunne indsamle midler til Kræftens Bekæmpelses arbejde er vi afhængige af, at private og firmaer vil støtte stafetten. Overskuddet går til Kræftens Bekæmpelses livsvigtige arbejde med forskning, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Du kan støtte stafetten med en generel donation eller ved at donere produkter og/eller tjenesteydelser. Derudover kan du også vælge at støtte et hold eller en holddeltager.
Du kan læse mere om at støtte her.
I må gerne medbringe hund med til stafetten og betaler man børnepris for den, så tæller dens omgange også med.
Hvem kan deltage som Fighter?
Har du kræft eller har du haft kræft, så tilmeld dig som Fighter. I gule T-shirts åbner og lukker Fighterne stafetten sammen med Aalborg Garden ved at gå forrest på den første og sidste runde. Dermed er du med til at vise, at kampen mod kræft skal kæmpes og give håb og styrke til andre i deres kamp med sygdommen.
Sammenhold og netværk kan være en vigtig del i livet i en svær kamp og samvær med andre ligestillede er for mange en uvurderlig erfaring og hjælp til at komme videre i livet.
Kontakt tovholder for Fightergruppen Kristine via mail: missi-k@hotmail.com, hvis du har spørgsmål eller tilmeld dig her.
Vi glæder os til at se dig i Kildeparken.
Nej slet ikke. Stafet For Livet er for alle uanset alder, helbred eller form. Det er helt op til holddeltagerne selv, om de vil løbe, gå eller hoppe rundt. Det vigtigste er, at holddeltagerne sammen kommer gennem det døgn, stafetten varer.
På hjemmesiden kan du som holdkaptajn bl.a. gøre følgende, når du er logget ind:
- se og redigere din egen profil
- se og redigere oplysninger om dit hold
- tilmelde flere deltagere til dit hold
- invitere folk til at støtte dit hold og din egen indsamling
- indbetale donationer til holdet og din egen indsamling
- opfordre folk til at tænde lys
På hjemmesiden kan du som holddeltager bl.a. gøre følgende, når du er logget ind:
- se og rette din egen profil
- tilmelde flere deltagere til dit hold
- invitere folk til at støtte dit hold og din egen indsamling
- indbetale donationer til holdet og din egen indsamling
- opfordre folk til at tænde lys
I løbet af stafetten vil der være underholdning for store og små. Der vil være et børnetelt med bl.a. tegnebord og for de voksne er der mulighed for at lytte til musik fra scenen.
Hovedparten af underholdning og aktiviteter vil være gratis, men der kan være enkelte aktiviteter, hvor vi beder om et mindre beløb. Overskuddet går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte.
Du finder programmet under punkt "Program".
For voksne koster det 100 kr. at deltage i Stafet For Livet og for børn, unge under 18 år og hunde koster det 50 kr. For at kunne deltage skal du tilmelde dig et hold eller oprette dit eget hold. Kender du ikke nogen eller har du bare lyst til at løbe et par omgange for at støtte en god sag, så kan du tilmelde dig på Åbent Hold.
Du kan tilmelde dig et hold her.
Hvis du er Fighter er det gratis at deltage i Fighterrunderne (første og sidste omgang) og du er velkommen til at deltage i Fighterarrangementet - bare husk at tilmelde dig. Se mere under punktet "Hvem kan deltage som Fighter?".
Har du bare lyst til at se, hvad Stafet for Livet er eller heppe på familie, venner og bekendte, så er det gratis at være tilskuer.
Som hold kan du tage telt med, så du og dine holdkammerater kan overnatte på pladsen. Det er også rart at have et telt med, så de deltagere, der ikke er på banen, har mulighed for at sidde ved teltet.
Det er en god ide at medbringe stole og borde. Derudover er det altid festligt, hvis I pynter teltet. Det kan fx være i et tema, der passer til jeres holdnavn eller med sponsorlogoer eller andet.
På holdkaptajnmøderne vil I få flere praktiske informationer om, hvornår I kan slå telte op og hvordan I får tildelt en plads.
Download Stafet For Livets App, til at registrere holdenes runder ved stafetten i Aalborg.
Vi kunne desværre ikke åbne siden lige nu, prøv venligst igen