Stafet for livet Aalborg - Online stafet - meld jer til.
Sæt kryds i kalenderen lørdag den 15. august.
Vi var godt i gang med planlægningen af Stafet for Livet 2020, da corona satte en brat stopper for dette arbejde. Vi kan derfor ikke gennemføre stafetten på samme måde som tidligere år.
Vi vil dog alligevel afholde en stafet men på en helt anden måde end tidligere. Målet er som altid at give håb, at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse, støtte fighterne og ikke mindst mindes de, der ikke længere er blandt os.
Det bliver ikke en stafet som tidligere, hvor vi mødes og er sammen - men en online stafet, som vil blive koordineret virtuelt via Facebook. Stafetten vil blive afholdt under hensyntagen til alle gældende regler for corona.
Online stafetten afholdes lørdag d. 15. august
Kl 14.00 - 14.30 Åbningsceremoni
Kl. 14.30 - 17.00 Stafetten - vi går og løber som vi kan.
Kl. 21.00 - 21.30 Dagen afsluttes med en lysceremoni, der vil blive streamet online via facebook.
Hvordan foregår stafetten
Alle hold/deltagere går/løber hver for sig ad en rute, de selv vælger. Det betyder, at det bliver ruter forskellige steder i byen. Det vigtige er, at alle ikke nødvendigvis løber samme rute - men der tælles hvor mange kilometer hver enkelt hold/deltager går/løber. Dette tal kan indberettes via Stafet for Livets app.
I løbet af stafetten vil der løbende være opdateringer på Facebook om holdene, og om hvor langt vi har gået/løbet sammen, samt en quiz, hvor I kan teste jeres viden. Stafet for Livets app vil kunne bruges som værktøj til at holde styr på, hvor langt I går/løber.
Lysceremoni
Dagen afsluttes med en flot lysceremoni, der vil blive streamet over Facebook. Lysceremonien vil som sædvanligt indeholde underholdning og taler.
I kan købe en lyspose via Stafet for Livet, afhente den og stille den op derhjemme. Men I kan også vælge at jeres købte lyspose skal stilles op af frivillige fra Stafet for livet og indgå i den livestreamede lysceremoni.
Du kan købe lysposer via dette link - de koster 50 kr. stk.:
https://www.stafetforlivet.dk/stafet/aalborg/stoet/koeb-lys
Tilmelding - meld jer til nu som hold
Vi har brug for jeres opbakning til denne alternative stafet. Meld jer derfor til allerede nu.
Det koster som sidste år 100,- for voksne og 50,- for børn og unge under 18 år at deltage. Det er gratis at deltage som fighter. Betaling sker ved tilmelding.
Du kan tilmelde dig eller dit hold via dette link:
https://www.stafetforlivet.dk/stafet/aalborg/deltag-til-stafetten/deltag-pa-et-hold/
Ønsker du at deltage i stafetten, men har du ikke et hold at deltage med, vil det som noget nyt i år være muligt at tilmelde dig et åbent hold - mere information herom følger senere.
Yderligere information
Vi vil i den kommende tid informere mere om onlinestafetten på Facebook - ligeledes hjælpe med evt. spørgsmål.
Facebookside for Stafet for livet - Aalborg:
https://www.facebook.com/StafetForLivetAalborg/
Har du nogen spørgsmål du gerne vil have afklaret, kan du kontakte os på e-mail: stafetforlivetaalborg2020@gmail.com
Holdnavn | Beløb indsamlet |
---|---|
TEAM Heart | 36.755 Støt hold |
Newfoundlandklubben | 13.425 Støt hold |
Løb for Livet | 10.850 Støt hold |
Team Rasmussen og løbevenner | 4.100 Støt hold |
Team Theilmann | 1.900 Støt hold |
Vi kunne desværre ikke åbne siden lige nu, prøv venligst igen