Min lillebror på 49 år døde i 2007 af tarmkræft. Jeg støtter Kræftens Bekæmpelse for at der er midler til så meget forskning, at færre mennesker skal dø af kræft.
Her i 2022 fik jeg selv konstateret modermærkekræft. Jeg fik det fjernet, kræften havde ikke spredt sig, og jeg kom godt igennem det. På den måde har jeg med taknemmelighed mærket, både hvad sundhedssystemet kan, og hvad Kræftens Bekæmpelse har betydet for at sikre hurtig og effektiv behandling af kræft.