Er du god til at kontakte og inspirere folk til at gøre en forskel?

Sponsorgruppens opgaver er at gøre formidle muligheden for at støtte kampen mod kræft gennem Stafet For Livet. I laver reklame for projektet og tager kontakt til forskellige netværk, institutioner og virksomheder med henblik på at modtage bidrag, services og naturalier til Stafet For Livet.

Der skal bruges både telte, kartofler og metervis af gaffatape til at lave en stafet. Vi vil gerne holde udgifterne så langt nede som muligt, så deltagernes bidrag går direkte til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forksning, forebyggelse og patientstøtte. Derfor gør det en stor forskel, at have en aktive sponsorgruppe der kan skaffe de ting og services som stafetten skal bruge.

Sponsorgruppen har en tovholder, der deltager i koordinerende møder med tovholdere og formandskab for stafeten. 

Opgaver i sponsorgruppen:

• Rekruttere og motivere andre frivillige til Sponsorgruppen 
• Få gode aftaler på plads til støtte for Stafet For Livet
• Sælge reklameskilte i lokale butikker/etablere en reklameplads på pladsen, hvor Stafet For Livet afholdes
• Hjælpe de andre arbejdsgrupper med at få lokale virksomheder til at sponsorere naturalier så som mad, drikke, lån og opstilling af telte, toiletter, borde og stole osv.
• Inspirere holdkaptajnerne med at skaffe hold- og rundesponsorater
• Støtte den PR-ansvarlige med at skaffe en mediesponsor, som betaler annonceplads og evt. trykning af plakater
• Sørge for, at alle sponsorer er registrerede på hjemmesiden 
• Sponsorerne modtager den nødvendige information i forhold til stafetten 
• Motivere og hjælpe til ved selve arrangementet 
• Være repræsentant for Stafet For Livet og Kræftens Bekæmpelse i dit lokalområde
• Deltage i gruppemøder med tovholderen og de andre medlemmer af gruppen
• Referere til tovholderen
• Være repræsentant for Stafet For Livet og Kræftens Bekæmpelse i dit lokalområde

Samarbejde med de øvrige grupper om at lave en god stafet 

Frivillig i Stafet For Livet:

Overalt i verden er Stafet For Livet arrangeret af frivillige. Her kan du være med til at gøre en aktiv indsats i kampen mod kræft.

Som frivillig i Stafet For Livet får du:

  • Et alsidigt, spændende arbejde med mening
  • Mulighed for at give håb og gøre en forskel for rigtig mange mennesker berørt af kræft
  • En unik mulighed for at få projekterfaring
  • Kendskab til Kræftens Bekæmpelse