Vil du være med til at skabe den rette ramme om stafettens lysceremoni?

I samarbejde med andre er du med til at planlægge en meget smuk og bevægende lysceremoni, der berører mange mennesker, og som afholdes for dem, der kæmper eller har kæmpet mod kræft. I lysceremonien tændes lys i lysposer, som deltagerne kan købe og dekorere med hilsner eller minder.

Lysgruppen har en tovholder, der deltager i koordinerende møder med tovholdere og formandskab for stafeten. 

Opgaver i Lysgruppen:

  • Rekruttere og motivere andre frivillige til at deltage i Lysgruppen
  • Planlægge lysceremoniens praktiske ramme om aftenen på Stafet For Livet; opstilling af lys, frivillige der vil tænde lys. 
  • Sætte rammen for indholdet af ceremonien - valg af lystaler, musik, ceremonimester.
  • Gøre reklame for ceremonien og arrangementet
  • Sælge lysposer – fx opfordre alle holddeltagere til at købe mindst én pose
  • Dekorering af poser – involver eksempelvis børnehaver, skoler eller plejehjem
  • Skaffe sponsorer af fyrfadslys, lightere og tusher
  • Deltage i gruppemøder med tovholderen og de andre medlemmer
  • Være repræsentant for Stafet For Livet og Kræftens Bekæmpelse i dit lokalområde
  • Samarbejde med de øvrige grupper om at lave en god stafet 

Frivillig i Stafet For Livet:

Overalt i verden er Stafet For Livet arrangeret af frivillige. Her kan du være med til at gøre en aktiv indsats i kampen mod kræft.

Som frivillig i Stafet For Livet får du:

  • Et alsidigt, spændende arbejde med mening
  • Mulighed for at give håb og gøre en forskel for rigtig mange mennesker berørt af kræft
  • En unik mulighed for at få projekterfaring
  • Kendskab til Kræftens Bekæmpelse