Stafet For Livet er verdens største bevægelse mod kræft! Over hele verden går lokalsamfund sammen for at give håb og støtte til alle som er berørt af kræft.
Her i Ikast går vi sammen igen den 30. april - 1. maj 2022, og du er inviteret med i fællesskabet!
Vi er sammen for at fejre livet og støtte alle der er berørt af kræft, og vi går sammen for at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte.
Stafetten varer i 24 timer, og du er velkommen så længe du vil - om det er et besøg på én time, eller om du slår lejr og er med hele døgnet.
Alle kan være med:
Ved at oprette et hold eller deltage på et. Prisen er 100 kr. for voksne over 18 år og 50kr for børn og unge under. En holdbase koster 500kr og er et samlingssted for holdet med bord/bænkesæt og holdbanner der fortæller om holdet.
Ved at gå med som Fighter, hvis du har eller har haft kræft.
Ved at støtte stafetten, et hold eller en deltagers indsamling
Ved at købe lys til lysceremonien
Ved at hjælpe som frivillig på dagen eller en del af styregruppen der planlægger stafet for livet.
HVOR
Vi afholder stafetten i Strøgcenteret med holdbaser langs siderne, scene med taler & musik. Der vil være 3 ruter at benytte med start & slutpunkt ved ind/udgang v. Strøgcenteret nær Bakkehuset - de tre ruter er henholdsvis 500m, 900m & 3000m. Den lille rute passere igennem strøgcenteret så man kan opleve stemningen ved holdbaserne og samtidig deltage i de fundraising aktiviteter de enkelte hold måtte medbringe. Vi benytter yderligere Bakkehuset til Fighter mødested og salg af lysposer mv.
HVORNÅR
Eventet foregår i 24 timer fra lørdag 30. april - søndag 1. maj fra kl 11-11. Vi opfordre alle hold til at have mindst 1 deltager på stafet ruten i alle 24 timer (dog ikke et krav). Det er en særlig magisk oplevelse at gå om natten hvor der er tid til reflektion & fordybelse.
HVORFOR
Vi samles for at hylde vores æresgæster: Vores Fightere - alle dem der har måtte høre ordene: “Du har kræft”. De er synlige på dagen i deres gule Fighter T-shirts og synliggør på den måde HVORFOR kampen nytter. Fighterne går forrest i vores åbningsrunde og afslutningsrunde. Som Fighter deltager man GRATIS i eventet.
Vi ses! Hilsen Styregruppen for Stafet For Livet Ikast
Holdnavn | Beløb indsamlet |
---|---|
Team Trosborg | 18.254 Støt hold |
Faurholtegnen løber for liv ❤️ | 8.650 Støt hold |
ÅBENT HOLD for dig og mig og vi to | 7.925 Støt hold |
De private børnepassere | 6.665 Støt hold |
Team Hugo | 4.800 Støt hold |
Vi kunne desværre ikke åbne siden lige nu, prøv venligst igen