Giv håb - gør en forskel!
Stafet For Livet er en 24 timers holdaktivitet. Stafetten symboliserer et døgn i en kræftpatients liv, og et hold dannes typisk af venner, bekendte, familie, kolleger og andre vigtige netværk.
Ved at deltage i, og støtte, Stafet For Livet er du med til at give håb for nuværende og kommende kræftpatienter – håb om, at vi kommer nærmere den dag, hvor kræft er en sygdom, der er til at leve med.
Kom og vær med!
Vi glæder os til at se dig på Sportspladsen Hjaltesvej i weekenden 21.maj 2022 til 22.maj 2022, hvor vi sammen kan fejre livet, mindes og gøre en forskel i kampen mod kræft!
Som holddeltager kan du gratis tage telt eller campingvogn med, så du og dine holdkammerater kan overnatte på pladsen.
Det er en god ide at medbringe stole og borde. Derudover er det altid festligt, hvis I pynter teltet. Det kan fx. være i et tema, der passer til jeres holdnavn eller med sponsorlogoer eller andet.
Der skal sende en mail til vores tovholder for logistikgruppen, Henrik Fastergaard, henrik@fastergaard.dk med antallet af medbragte telte og campingvogne pr. hold. Dette når stafet datoen nærmer sig
Ved ankomst vil I få anvist en lejrplads. Indkvartering kan ske fredag den 20. maj kl. 15:00 - 20:00. Lørdag den 21. maj kl. 08:00 - 10.30. Alle biler skal her være væk fra stafet pladsen.
Parkering foregår på skiltede parkeringspladser.
Det grønne område ryddes for telt/campingvogn m.m. søndag den 22. maj umiddelbart efter stafettens afslutning.
Du bestemmer selv, hvor stort dit hold skal være, men holdet skal have minimum én deltager på banen i det døgn, stafetten varer. Den typiske størrelse hold er 10-20 personer. Hvert hold har en holdkaptajn, der står for at koordinere og kommunikere med holdet.
Du tilmelder dig som holddeltager eller holdkaptajn her
Mange hold synes, det er motiverende at samle ind til Stafet For Livet og på den måde gøre en forskel i kampen mod kræft. Du kan læse mere om indsamling for hold her.
Alle, der har hørt ordene ”Du har kræft” kan deltage som Fightere til stafetten. Det vil sige nuværende og tidligere kræftpatienter.
Fighterne går den første runde på banen iført gule t-shirts og er på den måde det hångribelige bevis på at kampen mod kræft nytter.
Fighter arrangementet starter allerede kl 10.30 i år.
Vi har flyttet tidspunktet for fighter arrangementet til Kl.10.30, hvor der serveres brunch . På Rolf Krakes Skolen.
Fighter arrangementet slutter kl.12.00 hvor stafetten starter. Vi har gennemført denne ændring især af hensyn til et ønske fra flere fightere om at kunne tilbringe mere tid med egne hold efter stafetten er gået i gang.
Læs mere om at være Fighter og tilmeld dig her.
Det bliver muligt at købe mad og drikke på stafetten
Bestil Natmad & Morgenmad på stafetshoppen .
Derudover kommer der 2. foodtrucks og sælger mad på pladsen.
En smuk del af Stafet For Livet er, at vi tænder lys for dem, der kæmper mod kræft eller dem som vi har mistet.
Du kan enten tænde et lys her på hjemmesiden eller til stafetten. Hvis du tænder lys her på hjemmesiden, sørger vi for, at din hilsen bliver skrevet på en lyspose og bliver sat op som en del af lysceremonien. Tænd et Lys
Lysceremonien foregår, når mørket falder på og varer omkring 15-30 minutter. Du kan se det tidspunktet for lysceremonien i programmet.
Vi kunne desværre ikke åbne siden lige nu, prøv venligst igen