En dag, en nat, en fælles kamp

Ofte stillede spørgsmål

  • Skal jeg løbe for at deltage på et hold?
    Skal jeg løbe for at deltage på et hold?

    Nej slet ikke. Stafet For Livet er for alle uanset alder, helbred eller form. Det er helt op til holddeltagerne selv, om de vil løbe eller gå, stå på løbehjul eller gå med rollator. Det vigtigste er, at holddeltagerne sammen kommer gennem det døgn, stafetten varer.

  • Hvor mange deltagere er der på et hold?
    Hvor mange deltagere er der på et hold?

    Du bestemmer selv, hvor stort dit hold skal være, men holdet skal have minimum én deltager på banen i det døgn, stafetten varer. Den typiske størrelse hold er 10-20 personer. Hvert hold har en holdkaptajn, der står for at koordinere og kommunikere med holdet.

    Du tilmelder dig som holddeltager eller holdkaptajn her

  • Hvem kan deltage som Fighter?
    Hvem kan deltage som Fighter?

    Alle, der har hørt ordene ”Du har kræft”, kan deltage som Fightere til stafetten. Det vil sige nuværende og tidligere kræftpatienter.

    Fighterne går den første runde på banen iført gule t-shirts og er på den måde det hångribelige bevis på, at kampen mod kræft nytter. Efter Fighterrunden er der et særligt program for Fighterne med mad og underholdning.

    Læs mere om at være Fighter og tilmeld dig her.

  • Hvor lang er banen?
    Hvor lang er banen?

    Vi har en bane på 500 meter (den røde rute) og en bane på 1.300 meter til løbere (den blå rute).

    Den forholdsvis korte bane betyder, at man hele tiden føler sig som en del af fællesskabet og sammenholdet - også når man er ude på ruten.

    Efter lysceremonien - og indtil solen står op igen - reducerer vi dog løberuten, så den holder sig inde på idrætsanlægget. Det sker for at opretholde fællesskabsfølelsen også i de sene nattetimer, hvor der sædvanligvis er færre deltagere ude på ruten.

    Det er muligt, at der sker mindre justeringer af ruten til stafetten her i 2018.

  • Hvad betyder det at købe lys?
    Hvad betyder det at købe lys?

    En smuk del af Stafet For Livet er at vi tænder lysposer for at støtte dem, der kæmper mod kræft, eller for at mindes dem, der har mistet livet til sygdommen.


    Lørdag eften under Stafet For Livet Herlev bliver der afholdt en stemningsfyldt lysceremoni, hvor alle lysposerne tændes og lyser op i mørket.


    Du kan købe en lyspose enten her på hjemmesiden, til Herlev By Night i Herlev Bymidte den 1. juni 2018 eller til selve stafetten. Hvis du køber lys her på hjemmesiden, sørger vi for, at din personlige hilsen bliver skrevet på en lyspose - personligt og håndskrevet. I de to øvrige tilfælde har du selv mulighed for at dekorere og skrive på din pose.


    En lyspose koster 50 kroner.


    Lysceremonien foregår, når mørket falder på og varer omkring 15-30 minutter. Du kan se tidspunktet for lysceremonien i programmet

Se billeder fra stafetten her