Stafet For Livet er en holdaktivitet, der sætter fokus på kræftsagen.
Stafet For Livet er en holdaktivitet, hvor vi går eller løber sammen på en rute i op til et døgn. Vi fejrer livet og fællesskabet samtidig med, at vi samler ind til kræftsagen. Stafet For Livet er også en anledning til at mindes dem, vi har mistet til kræft – og give håb, til dem der kæmper. Det sker blandt andet under den smukke lysceremoni, som finder sted ved mørkets frembrud.
Stafet For Livet afholdes i byer over hele Danmark fra maj til og med september. I Dronninglund holder vi stafet den 2. og 3. september 2023. Det er en event med fest, farver og ikke mindst kreativ fundraising til fordel for alle berørt af kræft.
De fleste deltager i Stafet For Livet som en del af et hold. Det kan for eksempel være en flok kolleger eller den lokale fodboldklub, der laver et hold. Det kan også være motionscenteret, familier eller grundejerforeninger. Og så er der alle de hold, der opstår omkring eller til ære for en, der er ramt af kræft. På den måde understøtter Stafet For Livet også netværk, der kan bestå efter selve stafetdagen er overstået.
Tilmeldingen til Stafet For Livet 2023 er åben - Vi glæder os til at se dig ♥
Når du tilmelder et hold, vil vores logistik-gruppe tildele dig et område langs vores rute, hvor dit hold vil kunne have base og evt. slå telt op.
Logistikgruppen vil være i Oasen lørdag formiddag, hvor I også vil få anvist området og begynde at slå telt op og indrette jer.
Du bestemmer selv, hvor stort dit hold skal være, men holdet skal have minimum én deltager på banen i det døgn, stafetten varer. Den typiske størrelse hold er 10-20 personer. Hvert hold har en holdkaptajn, der står for at koordinere og kommunikere med holdet.
Du tilmelder dig som holddeltager eller holdkaptajn her
Mange hold synes, det er motiverende at samle ind til Stafet For Livet og på den måde gøre en forskel i kampen mod kræft. Du kan læse mere om indsamling for hold her.
Alle, der har hørt ordene ”Du har kræft” kan deltage som Fightere til stafetten. Det vil sige nuværende og tidligere kræftpatienter.
Fighterne går den første runde på banen iført gule t-shirts og er på den måde det hångribelige bevis på at kampen mod kræft nytter. Efter Fighterrunden er der et særligt program for Fighterne med mad og underholdning.
Læs mere om at være Fighter og tilmeld dig her.
Banen er 623 meter. Det er samme rute for løb og gang - banen er dog opdelt med en markering.
Banen er flad - og veksler mellem græs og grus, da den har en lille afstikker ud på Eventyrstien. Alle uanset alder og helbred har mulighed for at være med.
Den forholdsvis korte bane betyder også, at man hele tiden føler sig som en del af arrangementet, når man er på banen, og at man kan mærke fællesskabet og sammenholdet mellem deltagerne.
En smuk del af Stafet For Livet er, at vi tænder lys for dem, der kæmper mod kræft eller dem som vi har mistet.
Du kan enten tænde et lys her på hjemmesiden eller til stafetten. Hvis du tænder lys her på hjemmesiden, sørger vi for, at din hilsen bliver skrevet på en lyspose og bliver sat op som en del af lysceremonien. Lys købt på hjemmesiden senest kl. 18.00 vil blive sat op som en del af lysceremonien.
Lysceremonien foregår, når mørket falder på og varer ca. 30 minutter. Du kan se det tidspunktet for lysceremonien i programmet.
Aalborg Chokoladen | Basis Tryk |
Benefit Dronninglund | BlomsterBixen |
Brillehuset | Dronninglund Apotek |
Dronninglund Hallerne og Motionscenter | Dronninglund Hotel |
EDC - Dronninglund | Foto by Gertsen |
HolleHolle | Kjærgaard Nord |
Loop Fitness Dronninglund | Mads Vestergaard Bolig |
Meny Dronninglund | Nicoline |
Nordex Food A/S | Nordjyllands Sug og Spul |
PN El-service A/s | Skak Saks |
Skoringen | Spar Asaa |
Sparekassen Danmark | Stark |
SuperBrugsen Dronninglund | Tandlægerne i Dronninglund |
Vi kunne desværre ikke åbne siden lige nu, prøv venligst igen